Indhold

Afsnittet indeholder:

• Omfattede afgiftspligtige personer og leveringer
• Særligt om hæftelse
• Formodningsregler om sælger og køber
• Momsfritagelse ved salg til platforme mv.
• Transporten
• Leveringstidspunkt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Omfattede afgiftspligtige personer og leveringer

Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro, anses den afgiftspligtige person for selv at have modtaget og leveret disse varer. Se ML § 4 c, stk. 1, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 14a, stk. 1, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer. Se ML § 4 c, stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 14a, stk. 2, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Bemærk

Bemærk, at bestemmelserne i modsætning til bestemmelsen i til ML § 4, stk. 3, nr. 1, se D.A.4.2.1, omhandler formidling i andens navn, der som følge af ML § 4 c, stk. 1 og 2, sidestilles med formidling i eget navn.

Momsforordningen

Artikel 14a i momssystemdirektivet finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer følgende ydelser:

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

Se artikel 5b i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Særligt om hæftelse

Ved anvendelsen af artikel 14a i momssystemdirektivet hæfter en afgiftspligtig person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne, ikke for betaling af moms ud over den moms, som vedkommende har angivet og betalt for disse leveringer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) den afgiftspligtige person er afhængig af oplysninger fra leverandører, der sælger varer via en elektronisk grænseflade eller fra andre tredjeparter, for korrekt at kunne angive og betale moms af disse leveringer

b) oplysningerne omhandlet i litra a) er fejlagtige

c) den afgiftspligtige person kan påvise, at vedkommende var uvidende om og ikke med rimelighed kunne have vidst, at disse oplysninger ikke var korrekte.

Se artikel 5c i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Om betalingspligt og hæftelse generelt, se D.A.13.

Formodningsregler om sælger og køber

Medmindre den afgiftspligtige person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne i henhold artikel 14a i direktiv 2006/112/EF, har oplysninger om det modsatte, antager vedkommende, at

a) den person, som sælger varer via en elektronisk grænseflade, er en afgiftspligtig person

b) den person, der køber disse varer, er en ikkeafgiftspligtig person.

Se artikel 5d i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Om afgiftspligtige personer, se D.A.3.

Momsfritagelse ved salg til platforme mv.

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med ML § 4 c, stk. 2, er levering af disse varer til denne afgiftspligtige person fritaget for afgift. Se ML § 34 a, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 136a i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Om momsfritagelse generelt, se D.A.5 og D.A.10.

Transporten

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige person. Se ML § 14 c, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 36b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Om kædehandel i øvrigt, se D.A.6.1.9.

Leveringstidspunkt

Uanset ML § 23 er leveringstidspunktet og tidspunktet for afgiftens indtræden for leveringen af varer fra en afgiftspligtig person, der anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, og for leveringen af varer til denne afgiftspligtige det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret. Se ML § 23 a, stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 66a, i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Ved anvendelsen af artikel 66a i momssystemdirektivet forstås det tidspunkt, hvorpå betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse modtages af eller på vegne af leverandøren, der sælger varer via den elektroniske grænseflade, uanset det tidspunkt, hvorpå pengebetalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først. Se artikel 41a i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Om periodisering generelt, se D.A.7.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
►SKM2025.359.SR◄	►Spørger var etableret i et ikke-EU-land og havde udviklet en API-integrationssoftware, hvorigennem der leveredes markedsføringsydelser. Spørger havde købt licens til tredjemands finansielle mobilapplikation, med henblik på installation af API-funktionaliteten, hvorved en markedsføringsplatform kunne skabes. Spørger solgte adgang til markedsføringsplatformen til tredjemands forretningskunder, som derigennem kunne reklamere for varer og ydelser overfor tredjemands privatkunder af mobilapp’en. Skatterådet bekræftede, at Spørger ved salg af adgang til markedsføringsplatformen, ikke skulle anses som formidler af de konkrete leverancer, der blev foretaget som følge af den markedsføring forretningerne udøvede i APP’en. De enkelte forretninger forestod selv levering af varer og ydelser til kunderne, ligesom de også fastsatte de vilkår og betingelser, der var gældende for leverancerne. Forretningerne fastsatte også betingelser for gennemførelse af salg og accept af betaling. Det gjorde ikke nogen forskel for denne vurdering, om det der leveredes via markedsføringsplatformen, var en vare eller en ydelse, idet formidlerbegrebet i momssystemdirektivets artikel 14a og artikel 28 var et fællesskabsretligt begreb, der skulle forstås ens, uanset hvilken sammenhæng det indgik i. Spørger skulle dermed ikke anses for selv at have modtaget og leveret de pågældende varer og ydelser. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at når Spørger leverede adgang til markedsførings-platformen (API-ydelsen) til danske forretningskunder, som var etableret i Danmark, var leveringsstedet for denne ydelse i Danmark. API-ydelsen var dermed momspligtig i Danmark. Leverancen var omfattet af den omvendte betalingspligt i ML § 46, stk. 1, nr. 3, idet Spørger ikke var etableret i Danmark. Det var dermed Spørgers danske forretningskunder, der bliver betalingspligtige for moms af denne leverance.◄
►SKM2025.358.SR◄	►Spørger var et elektronisk pengeinstitut og var etableret i et EU-land. Spørgers ydelser i form af betalingstjenester blev leveret via en mobilapplikation. Spørger gav licens til, at tredjemand kunne installere en API-integrationssoftware, som gav Spørgers forretningskunder mulighed for at reklamere for varer og ydelser i App’en overfor Spørgers privatkunder. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle anses som formidler af de konkrete leverancer, som forretningernes markedsføring førte til, selv om Spørger ejede App’en inklusive markedsføringsplatformen og sendte kundedata til forretningerne. Det gjorde ikke nogen forskel for denne vurdering, om det der leveredes via markedsføringsplatformen, var en vare eller en ydelse, idet formidlerbegrebet i momssystemdirektivets artikel 14a og artikel 28 var et fællesskabsretligt begreb, der skulle forstås ens uanset hvilken sammenhæng det indgik i. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spørger ikke skulle betale moms i Danmark ved salg af licens til tredjemand, der havde etableret sin økonomiske virksomhed i et ikke-EU-land.◄
SKM2021.255.SR	Spørger formidler salg af varer via en elektronisk markedsføringsplatform. Skatterådet bekræftede, at formidlingen sker i andens navn. Som udgangspunkt er det derfor de tilknyttede sælgere, der skal betale moms af de formidlede salg. Spørger skal alene betale moms af den modtagne kommission (formidlingshonorarerne). Hvis de tilsluttede sælgere alle er etablerede i andre europæiske lande, skal spørger dog ikke betale dansk moms af kommissionen. Momsloven bliver ændret den 1. juli 2021. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det i alle tilfælde vil være sådan, at spørger ikke skal betale moms af de formidlede salg. Hvis de formidlede salg sker den 1. juli 2021 eller senere, skal spørger i to tilfælde betale moms af de formidlede salg, selvom formidlingen sker i andens navn. I forbindelse med formidling af fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 Euro, skal spørger momsmæssigt anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform. Tilsvarende skal spørger momsmæssigt i forbindelse med formidling af levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform.