Der skal ikke ske indberetning om:
- Regenten og dennes ægtefælle.
- Regentens, og tidligere regenters, børn og deres ægtefæller.
- Medlemmer af kongehuset, som efter grundlovens § 11 får fastsat års-penge.
- Dødsboer efter ovennævnte personer.
- Fremmede staters diplomatiske repræsentation her i landet.
- Det er diplomatisk anmeldte personer, der har identitetskort for diplomater (rødt kort) udstedt af Udenrigsministeriet. Det bemærkes, at på opholdstilladelseskort for ikke EU/EØS borgere står personens status (diplomat) på bagsiden af kortet.
- Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved diplomatiske repræsentationer her i landet, når de pågældende ikke er danske statsborgere (grønt kort). Det bemærkes, at på opholdstilladelseskort for ikke EU/EØS borgere står personens status (administrativ/teknisk medarbejder) på bagsiden af kortet.
Indberet ikke om provisioner mv. der indgår i:
- Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.
- Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven §§ 12 - 14 A.
- Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.
- Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51 A, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.
- Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 52, til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.
- Aktiesparekonti efter Aktiesparekontoloven (lov nr. 1429 af 5/12-2018)
- Livsforsikringer og pensionskasseordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens §53 A stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 4 nævnte forsikringer.
Der skal heller ikke indberettes om provisioner mv., der videregives til:
- De skattefrie institutioner mv. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser der er omfattet af selskabsskattelovens § 3
- Pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.