Indberetningsvejledningen beskriver den praktiske håndtering af indberetningen om provisioner mv. der er videregivet til kunder til opfyldelse af den lovpligtige indberetningspligt.

Såfremt vejledningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis i Den juridiske vejledning, skal indberetningspligtige følge lovgivningen og Den juridiske vejledning.

Vejledningen er en selvstændig årlig vejledning. Den suppleres af et årligt nyhedsbrev (Årsbrev). Find Årsbrevet på skat.dk/ekapital, vælg Årsbreve.

Find den tekniske vejledning til FTPs Gateway på skat.dk/ekapital, vælg Sådan indberetter du.

Indberetningsvejledningerne er målrettet personer, som har ansvaret for de forretningsmæssige processer vedrørende indberetningen.

Skattestyrelsen bruger blandt andet indberetningerne til udstilling i skatteoplysningerne på skat.dk/tastselv eller på servicebrevet og til at danne årsopgørelser. Data bliver udstillet til anvendelse for andre offentlige myndigheder til beregning af offentlige tilskud.

Markering af nyt stof  
Nyt stof og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: ►Ny tekst◄  
Det fremgår samtidig af indholdsfortegnelsen, hvilke afsnit der indeholder stof, der er markeret som nyt eller en væsentlig ændring.  
Hvis der er væsentlige ændringer, er det desuden angivet i afsnit 0.1 Hvad er nyt?

Hjælp til søgning i vejledningen 
For at søge efter relevante ord eller sætninger i vejledningen, kan I bruge luppen i højre side.

Abonner på nyt om eKapital 
Vi anbefaler, at I abonnerer på nyt om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feeds. Ved at abonnere, vil I altid være opdateret om driftsproblemer, systemmæssige opdateringer og relevant information om vejledninger, webmøder mv. 
eKapitals fælles driftslog på skat.dk/eKapital har individuelle driftslog. Det betyder, at I kan vælge den information, der er relevant for jer. I kan finde de enkelte driftslogs under skat.dk/ekapital - Se alle driftslogs for eKapital.

Meddelelser og nyheder om værdipapirsystemerne fremgår af driftslog for værdipapirer. Tilmeld jer på den enkelte driftslog. Se hvordan I gør på info.skat.dk, vælg Nyt på Skat info à Sådan abonnerer du på et RSS-feed.