Den første type mellemmænd er defineret i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 2, stk. 1, der lyder således:

"Ved "mellemmand" forstås enhver person, som udformer, markedsfører, tilrettelægger eller i øvrigt stiller grænseoverskridende ordninger til rådighed med henblik på gennemførelse eller som administrerer gennemførelsen af en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning."

For at være omfattet af denne definition af mellemmand, skal følgende betingelser således være opfyldt:

  1. Der skal være tale om en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning.
  2. Der skal være tale om en person - se herom ovenfor under afsnit A.B.1.2.9.5.2.
  3. Personen skal enten
    1. Udforme ordningen,
    2. markedsføre ordningen,
    3. tilrettelægge ordningen,
    4. stille ordningen til rådighed med henblik på gennemførelse, eller
    5. administrere gennemførelsen af ordningen.

Definitionen omfatter primært såkaldte "udbydere" (promoters) som sælger skatteordninger med et bredere anvendelsesområde, oftest til en større kreds af skatteydere.

Der vil i disse tilfælde ofte være tale om markedsegnede ordninger, men dette behøver ikke være tilfældet.

Se også afsnit A.B.1.2.9.5.2 om hvornår en intern skattefunktion anses som relevant skatteyder eller mellemmand.