Nulindberetning
Hvis I ikke har nogen diskvalificerende udbetalinger at indberette om, skal I oplyse Skattestyrelsen herom. I skal lave en nulindberetning, se afsnit 1.2.1
Rettelse af fejl i datoen i indberetningen til DISK
Hvis datoen for den første diskvalificerende udbetaling ikke er indberettet med korrekt dag og/eller måned, men indkomståret er korrekt, skal I ikke slette den oprindelige indberetning og indberette med den nye dato. Så længe den diskvalificerende udbetaling er sket inden for det indberettede indkomstår, har det ingen skattemæssig betydning for jeres kunde. Den diskvalificerende udbetaling får først en betydning for indbetalingen på en aldersopsparing eller aldersforsikring i året efter den diskvalificerende udbetaling. Se information på driftsloggen for pension den 11. august 2022, Rettelse af fejl i indberetninger til DISK.
Håndtering ved fejlagtig diskvalificering af kunde
Hvis en kunde fejlagtigt er blevet diskvalificeret, og I efterfølgende har slettet diskvalificeringen, kan det havde betydning for kundens årsopgørelse. Hvis kunden ikke automatisk modtager en ny årsopgørelse i løbet af ca. 14 dage efter sletningen er registreret i skatteoplysningerne, skal I oplyse kunden om, at de skal kontakte Skattestyrelsen. Kunden skal logge på skat.dk og sende en besked eller ringe til skattestyrelsens kundecenter på telefon 72 22 28 28.
Forespørgselsadgang til det diskvalificerende register
Adgangen til at forespørge på diskvalificerende udbetalinger sker via Dataudvekslingsplatformen (DUPLA). Se hvordan I bliver tilmeldt mv. på skat.dk/dataudveksling → Myndighed/Virksomhed med lovhjemmel
Større antal rettelser eller indberetninger
I skal give eKapital besked, inden I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data for kalenderår før 2024, hvis det har betydning for jeres kunders årsopgørelser vedrørende beregning af 40 % afgift ved diskvalificerende udbetalinger. Det er for at sikre den korrekte rettelsesprocedure.
Der kan ikke sættes et præcist tal på, hvornår der er tale om et større antal rettelser. Kontakt eKapital hvis I er i tvivl.
Læs mere herom i afsnit 7.