Inden der kan foretages indberetning, er der en række generelle tekniske krav til registrering af roller, rettigheder og certifikater, som skal opfyldes. Se afsnit 3.

Funktionen Nul-indberet i TastSelv Erhverv skal bruges, når der ikke er konti at indberette om for den aktuelle periode.

På den måde kan vi se, at indberetningspligten er opfyldt, selv om der ikke aktuelt er oplysninger til udveksling.

Du kan foretage nul-indberetning fra den 1. januar efter kalenderåret, der indberettes om.

Bemærk, hvis I senere konstaterer, at der alligevel skal indberettes, kan en ny indberetning foretages.

Nulindberetning trin for trin:

1.

Gå til skat.dk.

2.

Log på TastSelv Erhverv med tastselvkode eller MitID.

3.

Vælg fanen Øvrige indberetninger og klik på Finansielle oplysninger til FATCA.

4.

Klik på Lav Nul-indberetning.

 

5.

Marker Virksomheden har intet at indberette for året.
Vælg et årstal og indtast GIIN-nr.

6.

Afslut indberetningen ved at klikke Indberet. 

Du får vist beskeden Kvittering for nul-indberetning til FATCA. Du kan i kvitteringen se om den er godkendt eller afvist.