Når en spiller identificeres som en PEP, skal spiludbydere på basis af en risikovurdering indhente oplysninger om spilleren. Selvom niveauet for kundekendskab og fx overvågning af kundeforholdet skal anses for at være en skærpende omstændighed set i forhold til "almindelige" spillere, tillades der spiludbyderen en fleksibilitet.

PEP’en selv vil som regel være den primære kilde til oplysningerne, men det er muligt og somme tider nødvendigt at indhente oplysninger fra andre kilder.

Spiludbyderen skal have procedurer, der sikrer, at vurderingen af, om en spiller er en PEP, sker, når kundeforholdet etableres eller udvides. Her skal spiludbyderen bl.a. iagttage følgende:

  1. Søge afklaret, hvorvidt en spiller er en PEP, fx ved at konsultere Finanstilsynets liste over indenlandske PEP’er. For så vidt angår udenlandske PEP’er kan dette ske ved at søge på internettet eller abonnere på tjenesteydelser, der tilbyder denne service.
  2. Spiludbyderen skal træffe rimelige foranstaltninger til at identificere de spillere, der måtte være nærtstående eller nære samarbejdspartnere til en PEP, fx ved at konsultere PEP’en.
  3. Spiludbyderen skal træffe rimelige foranstaltninger for at afgøre, om en spiller er en udenlandsk PEP.

Rimelige foranstaltninger

Ved "rimelige foranstaltninger" forstås eksempelvis følgende tiltag, idet det vil være op til spiludbyderen i det konkrete tilfælde at vurdere, hvad der er tilstrækkeligt til at opfylde kravene i hvidvaskloven:

  • Spiludbyderen indhenter oplysninger hos den pågældende PEP.
  • Spiludbyderen bruger den information om spilleren, der allerede er tilgængelig i udbyderens systemer.
  • Spiludbyderen bruger de eksterne kilder, som virksomheden har adgang til, fx internet og nyhedsmedier.
  • Virksomheden abonnerer hos en eller flere af de tjenesteudbydere, der tilbyder information om, hvem der er PEP, nærtstående til en PEP eller nær samarbejdspartner med en PEP.
  • Spiludbyderen verificerer aktivt oplysninger, som virksomheden er usikker på, fx ved at spørge de relevante kunder.
  • Hvad udenlandske PEP’er angår, overvejer spiludbyderen, om den må samarbejde med lokale på stedet, fx advokater, bankforbindelser mv. i det pågældende land, for at få afklaret, om der er tale om en PEP.

Spiludbyderen skal for PEP’ens vedkommende også undersøge midlernes oprindelse og anlægge en risikovurdering ud fra det kundeforhold, der er søgt etableret fra PEP’ens side. I de tilfælde, hvor spiludbyderen har et indgående indblik i PEP’ens økonomiske forhold, eksempelvis som følge af et flerårigt kundeforhold, vil spiludbyderen på baggrund af en risikovurdering kunne beslutte, at den viden, som spiludbyderen ligger inde med, er tilstrækkelig til at fastslå oprindelsen af midlerne og formuen, der er omfattet af forretningsforbindelsen.

Der er et krav om skærpet overvågning af en PEP i hvidvasklovens § 18, stk. 4. Spiludbyderen skal derfor foretage en risikovurdering, der tager højde for dette aspekt. Der skal ske en kategorisering af PEP’er på samme måde, som der sker en kategorisering af andre kunder, hvor det altså konkret vurderes, om den pågældende udgør en forøget risiko for hvidvask. Den skærpede overvågning skal fortsætte, indtil det er vurderet, at spilleren ikke længere udgør en øget risiko for hvidvask og korruption. Dette gælder både for indenlandske og udenlandske PEP’er.