Afsnittet indeholder
Lovbekendtgørelse nr. 380 af 2. april 2020 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) regulerer spiludbyderes forpligtelser på hvidvaskområdet.
Reglerne i hvidvaskloven skal medvirke til bekæmpelse af kriminalitet ved at
- begrænse mulighederne for misbrug af spilbranchen til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,
- lette politiets efterforskning af kriminalitet, samt
- hindre tilbageførelsen af kriminelt udbytte i den legitime samfundsøkonomi.
Reglerne er risikobaserede. Det vil sige, at spiludbydere skal tilrettelægge interne forretningsgange ud fra deres respektive forretningsmodeller og de risici, der vurderes at være for, at spiludbyderen kan blive misbrugt til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
En risikobaseret tilgang kræver, at spiludbyderen har en god forståelse for de risici, der er, og at de er i stand til at udøve sund dømmekraft. Dette kræver opbygning af ekspertise, eksempelvis gennem uddannelse, vejledning, professionel rådgivning og "learning by doing".
Spiludbyderen er forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet eksempelvis om kunder, der har økonomiske midler, hvor det ikke umiddelbart kan forklares, hvorfra midlerne stammer, også selvom gennemførsel af transaktionen ikke umiddelbart vil medføre, at penge bliver vasket hvide.
Hvidvasklovens § 3 indeholder en definition af, hvad der forstås ved hvidvask. Hvidvasklovens definition af hvidvask skal forstås i sammenhæng med straffelovens § 290 om hæleri og § 290 a om hvidvask. Der er ikke nogen bagatelgrænse for, hvornår et forhold er omfattet af definitionen af hvidvask. Finansiering af terrorisme defineres ligeledes i hvidvaskloven. Definitionen er overensstemmende med definitionen af terrorisme i straffelovens § 114 b, for så vidt angår handlinger, der er omfattet af straffelovens § 114.
Se hvidvasklovens §§ 3 og 4
Se STRFL § 114, § 114b, § 290 og § 290a.