Dato for udgivelse
16 Dec 2019 12:53
Til
Importører mv.
Sagsnummer
12-0244298
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservíce og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse.


Kommissionen har ved gennemføreslsesforordning (EU) 2019/2131 offentliggjort i EU-tidende L 321 af 12. december 2019 ændret gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (toldtariffens pos. 6911 10 00 90, 6912 00 21 11, 6912 00 21 91, 6912 00 23 10, 6912 00 25 10 og 6912 00 29 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036.

Den endelige antidumpingtold på 36,1%, der gælder for "alle andre virksomheder", og som blev indført ved artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvides fra den 23. marts 2019 til også at omfatte import, der er angivet af de virksomheder, der er anført i (EU) 2019/2131. Taric-tillægskoderne i artikel 1, stk. 1 og stk. 2 i forordning (EU) 2019/2131 og i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 ophæves og erstattes af Taric-tillægskode B999.

Toldmyndighederne er pålagt at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/464.

Den antidumpingtold, der opkræves med tilbagevirkende kraft, skal være forskellen mellem resttolden på 36,1% og det beløb, som faktisk blev betalt.

For så vidt ændring af forordning henvises til teksten i (EU) 2019/2131.

Forordningen trådte i kraft den 13. december 2019.