Datastrukturen for indberetning om aktiesparekontoen fremgår af ASK-indberetningsskemaet (Excel-ark), der kan ses på skat.dk/indberet-aktiesparekonto.
I skal indberette data i fuld overensstemmelse med det anviste ASK-indberetningsskema (Excel-ark) og tilhørende vejledning. Vær især opmærksom på, at første række i ASK-indberetningsskemaet (Excel-ark) skal indeholde ’antal’ og ’sum’ samt de tilhørende sammentællingsformler. Hvis indberetningsskemaet indeholder fejl eller mangler, kan det ikke danne grundlag for opkrævning af aktiesparekontoskat og eventuel afgift, hvilket medfører at indberetningsskemaet bliver afvist.
Beskrivelse af de enkelte felters indhold i afsnit 4.2 er grupperet efter datatype.