Pligt til at genindberette afviste data

I skal kontrollere de svar I modtager fra Skattestyrelsen. I svaret vil det fremgå om indberetningen er afvist. I har pligt til at genindberette afviste indberetninger ifølge skatteindberetningslovens § 54, stk. 6.

Skattestyrelsen har fastsat fristen for genindberetning af afviste data til senest 14 dage efter, at I har modtaget kvittering for indberetning fra Skattestyrelsen.

Pligt til at korrigere fejlbehæftede data

Finder I selv fejl i en indberetning skal I foretage rettelser umiddelbart efter fejlen er konstateret. Af praktiske hensyn kan fejlrettelser ske én gang månedligt således, at I kan indsende korrektion på fejl konstateret i en måned senest den 14. i den efterfølgende måned.

Eksempelvis, hvis I den 4., 10. og 28. marts 2023 konstaterer fejl i indberetningen vedrørende 2022, så kan I foretage rettelser samlet senest den 14. april 2023.

Læs mere om princip for rettelse i afsnit 6.