Senest 8 dage efter jeres virksomhed er påbegyndt forvaltning af aktiesparekonti, skal I registrere jer hos Erhvervsstyrelsen som indberetningspligtig. Det står i bekendtgørelse om skatteindberetning mv. § 1 stk. 1. Se hvordan under afsnit 1.3.1.
Virksomheden skal være registreret for pligten, før indberetning foretages. Der kan ikke indleveres filer, før virksomheden er registreret som indberetningspligtig.
Tjek om jeres virksomhed er korrekt registreret på virk.dk eller skat.dk/tastselverhverv under Profil → Profiloplysninger.
Er virksomheden ny, skal den først have tildelt et cvr-nr. på virk.dk/start virksomhed.
Er virksomheden i forvejen tildelt et cvr-nr., skal den nye indberetningspligt føjes til. Se afsnit 1.3.1.
Spørgsmål om indberetningspligt kan sendes til Skattestyrelsen. Husk oplysning om virksomhedens art og formål. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.3.