Fristen for årsindberetning er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
| Periode | Indberetningsfrist | Genindberetning af afviste indberetninger | Fejlrettelse/korrektion af godkendte indberetninger | Underretningspligt |
| Års-ultimo indberetning: | 20. januar i året efter indkomstårets udløb | Senest 14 dage efter levering af svarfil/fysisk kvittering med fejlliste fra Skattestyrelsen | Straks efter fejl er konstateret | Indberetninger I foretager efter 1. marts 2024. |
| Ved ophør | 10 dage efter ophør | Senest 14 dage efter levering af svarfil/fysisk kvittering med fejlliste fra Skattestyrelsen | Straks efter fejl er konstateret | |
Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.
Vi åbner for indberetning for indkomståret 2023 mandag den 18. december 2023.
Indsendelse af fil via TastSelv Erhverv
I kan indberette for indkomståret 2023 fra mandag 18. december 2023.
FTPs Gateway
I kan indberette for indkomståret 2021 fra mandag 18. december 2023.
Supplerende indberetning og rettelse for 2019 og tidligere indkomstår kan kun ske manuelt og efter nærmere aftale med eKapital. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Udvidelse af den periode, hvor der kan ske indberetning
Perioden der kan ske indberetning til, er udvidet vedrørende indkomståret 2020 og frem. Der kan indberettes frem til november i det sjette år efter indkomståret.
Supplerende indberetning og rettelser til tidligere indberetninger kan foretages i følgende periode:
| Indkomstår | Tidligst mulige indberetning | Sidste frist for indberetning til systemet |
| 2020 | Første hverdag i uge 51, 2020 | Første hverdag i uge 46, 2026 |
| 2021 | Første hverdag i uge 51, 2021. Men køres først i produktion uge 01, 2022 | Første hverdag i uge 46, 2027 |
| 2022 | Første hverdag i uge 51, 2022. Men køres først i produktion uge 01, 2023 | Første hverdag i uge 46, 2028 |
| 2023 | Første hverdag i uge 51, 2023. Men køres først i produktion uge 01, 2024 | Første hverdag i uge 46, 2029 |
| 2024 | Første hverdag i uge 51, 2024. Men køres først i produktion uge 01, 2025 | Første hverdag i uge 46, 2030 |
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
I skal give eKapital besked før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts). Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Vi vil underrette vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra dem I indberetter om.
Vi er gerne behjælpelige med at give input til underretningsbreve til jeres investorer i forhold til de skattemæssige konsekvenser af for sent eller forkert indberetning.
Når det gælder rettelser se afsnit 6.
Indberetning ved virksomhedsophør
Ophører hele virksomheden ved fx konkurs, fusion eller almindelig afmeldelse, skal indberetningen for ophørsåret ske senest 10 dage efter virksomhedens ophør.
Aftale om eventuel senere indberetning skal I træffe med eKapital. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.