Indberetningsvejledningen beskriver den praktiske håndtering af indberetningen om investorfradrag til opfyldelse af den lovpligtige indberetningspligt. Såfremt vejledningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis i den juridiske vejledning, skal indberetningspligtige følge lovgivningen og Den juridiske vejledning.
Reglerne om investorfradrag fremgår af afsnit C.B.6 i Den juridiske vejledning.
Indberetningsvejledningen er en selvstændig årlig vejledning, som er målrettet de personer i målselskaber, investorfradragsfonde og/eller deres rådgiver, revisor mv. som har ansvaret for at indberette om investorfradrag.
Spørgsmål vedrørende indberetning af investorfradrag kan stilles til eKapital på ekapital@sktst.dk eller 72 38 02 10.
Husk at mail altid skal sendes krypteret, hvis den indeholder personfølsomme oplysninger.
►Abonner på nyt om eKapital
Vi anbefaler, at I abonnerer på nyt om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feeds. Ved at abonnere, vil I altid være opdateret om driftsproblemer, systemmæssige opdateringer og relevant information om vejledninger, webmøder mv.
I juni 2020 blev eKapitals fælles driftslog på skat.dk/eKapital erstattet af 8 nye individuelle driftslog. Det betyder, at I kan vælge den information, der er relevant for jer. I kan finde de 8 nye driftslog under skat.dk/ekapital - Se alle driftslogs for eKapital.
Tilmeld jer på skat.dk/nyt eller på den enkelte driftslog.
Hvad betyder det for jer der allerede er abonnenter?
For jer der allerede abonnerer på eKapitals driftslog via RSS-feed, skal opsætte nye abonnementer.
Hjælp til søgning i vejledningen
For at søge efter relevante ord eller sætninger i vejledningen, kan I bruge luppen i højre side. ◄