Dato for udgivelse
22 Oct 2019 13:43
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
19-0761820
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Nye tariferingsforordninger og forklarende bemærkninger til KN


Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur:

  • Forordning 2019/1391 vedrørende en havebaldakin – ændring af forordning nr. 1218/1999 og ophævelse af forordning nr. 670/2013. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 233 af 10. september 2019 og trådte i kraft 30. september 2019.

  • Forordning 2019/1404 vedrørende spidser til stavgangsstave, der skal tariferes i KN-kode 9506 91 90. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 236 og trådte i kraft 3. oktober 2019.

  • Forordning 2019/1661 om et flydende, lysegult produkt bestående af 93 % fedtsyreethylestere og 7 % oligomerer og partielle glycerider, der skal tariferes i KN-kode 2106 90 92. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 251 af 1. oktober 2019 og trådte i kraft den 21. oktober 2019.

 

Kommissionen har desuden vedtaget følgende ændringer i de forklarende bemærkninger til KN:

  • KN-kode 4202 91 80, 4202 92 19, 4202 92 98 og 4202 99 00 vedrørende dragtposer. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 307 af 11. september 2019.

     

  • KN-kode 0305 20 00, 1604 31 00 og 1604 32 00 vedrørende rogn, kaviar og kaviarerstatning. Teksten er offentliggjort i EU-tidende C 341 af 9. oktober 2019.

 

  • KN-kode 1008 90 00 vedrørende amarantfrø. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 350 af 16. oktober 2019.

 

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.

BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

 

Med venlig hilsen

Tariferingscentret