Kontakt eKapital via TastSelv Erhverv
Vi anbefaler, at I anvender TastSelv Erhverv, når I har spørgsmål til eKapital. Forbindelsen er sikker. Find vejledningen til hvordan I kontakter os i afsnittet Kontaktoplysninger eKapital

Vejledningen indeholder nye afsnit og beskrivelser i forhold til tidligere år. Vi anbefaler derfor, at I gennemgår hele vejledningen.

Individstruktur
For 2023 er der ingen ændringer i individstrukturen til 2250, 2251 og 2252 i forhold til 2022.

Skattekode 16 og 26 udgår fra CPS systemet fra indkomståret 2023

Skattekode 27 - SUPP-ordninger
Som modtager af førtids- eller seniorpension, kan man vælge at indbetale til en supplerende Arbejdsmarkspension (SUPP-ordning). Hidtil er SUPP-ordninger blevet indberettet til CPS med skattekode 10 (livsvarig alderspension)

For at skattestyrelsen kan udskille indbetalinger til SUPP-ordninger, skal der fra indkomståret 2023 og frem indberettes om disse ordninger på den nyoprettede skattekode 27.

HUSK testperioden i uge 47-50
Der kan ikke indsendes produktionsdata, da systemerne er lukket til testkørsler. Se tidsplanen i afsnittet - Tidsplan for indberetning af pensionsoplysninger

Sidste produktionskørsel i 2023:
Bemærk at der er lukket for indberetning af produktionsdata i testperioden uge 47-50.

Gateway og TastSelv erhverv - Fil-upload
Sidste frist for indsendelse af produktionsdata i kalenderåret 2023 er onsdag den 15. november 2023 kl. 23.59 til kørslen torsdag i uge 46

Se også nedenstående:

Første produktionskørsel efter test - Gateway:
Der kan indsendes filer til produktionskørsel i 2023 format allerede fra mandag den 18. december 2023 kl. 00.01 (uge 51). Alt materiale, som modtages fra mandag den 18. december 2023 og frem til tirsdag den 2. januar 2024, betragtes som værende produktionsmateriale i 2023 format. Vær opmærksom på at filer, der er indsendt i denne periode, vil ligge i venteposition til første produktionskørsel tirsdag den 2. januar 2024, og først derefter vil I modtage statusfil 3.

Lukkeperioder på gatewayen og fejlsvar i lukkeperioderne
Lukkeperioderne er følgende:
Mellem produktion og test: Onsdag den 15. november 2023 kl. 23.59 (uge 46) til fredag den 17. november 2023 kl. 00.01 (uge 46).
Mellem test og produktion: Torsdag den 14. december 2023 kl. 23.59 (uge 50) til mandag den 18. december 2023 kl. 00.01 (uge 51).

Hvis I indsender filer til test eller produktion i de perioder, hvor gatewayen er lukket for fil-upload til test eller produktion, vil I få et af nedenstående fejlsvar:

FEJL
DER ER LUKKET FOR INDBERETNING. DER LUKKES OP FOR BRUGERTEST IGEN DEN 17

eller

FEJL
DER ER LUKKET FOR INDBERETNING. DER LUKKES OP FOR PRODUKTION IGEN DEN 18

Første produktionskørsel efter test - TastSelv erhverv - Fil-upload:
Der åbnes for indsendelse af filer til produktionskørsel i 2023 format tirsdag den 2. januar 2024 kl. 00.01 (uge 1).

Statussvar på FTP´s Gateway
Kvitteringslisterne fra FTPs Gateway kommer som statusfiler (og fejllister) i FTP outfolder (uddata mappen), hvor I selv skal hente dem. Statusfilerne ligger i outfolder i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes. 
Der henvises til Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway, afsnit 7.3 Statusfiler og fejllister.

SF-Tele - enkelt indberetning
Se tidsplanen under - Tidsplan for indberetning af pensionsoplysninger
Der er åbent for forespørgsel på tidligere indberetninger i lukkeperioden for test.

Elektronisk registreringsblanket
Efter ønske om at samle alle pensionsrelevante registreringspligter på ét sted, har skattestyrelsen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen lanceret en elektronisk registreringsblanket. Blanket 03.061 er dog forsat tilgængelig.

Henvendelser vedrørende den elektroniske registreringsblanket skal i første omgang rettes til Erhvervsstyrelsen.

Præcisering i forhold til prioriteringsreglen
Når der foretages en tilbagebetaling eller en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, fordi der er indbetalt over beløbsgrænsen på 60.900 kr. (2023-niveau), er det vigtigt at prioriteringsreglen overholdes.
Har en person både en privattegnet og en arbejdsgiveradministreret rateordning, foreskriver prioriteringsreglen, at der skal overføres eller tilbageføres fra den privattegnede ordning først.

Hvis der er indbetalt mere end beløbsgrænsen på en arbejdsgiveradministreret ratepension, er det ikke nødvendigt at der sker overførsel eller tilbagebetaling fra den private ratepension først. Dette skyldes, at den overskydende indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension under alle omstændigheder vil være uden bortseelsesret.
Dette betyder, at der kan korrigeres ned til beløbsgrænsen, inden der eventuelt sker korrektion på en privattegnet ratepension.

Fristen for underretning
For 2023 er fristen for underretning den 1. marts 2024. Læs mere i afsnittet Generelt om indberetning i vejledningen Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) 2023

Fejl - og advisnumre
Listen over fejl- og advisnumre finder I Årsbrevet for 2023 under: Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen -> Fejlnummeroversigter.

Formuestatistik individ 2252 for 2023:
Der ikke er ændringer i indberetningen til Nationalbanken vedrørende data til 2023.

Indberetningen er beskrevet i afsnittet: Dataindhold for pensionsstatistik.
Indberetningsindividet er beskrevet under individstrukturer (individ 2252).

Beskrivelse af variablerne, som skal indberettes, findes i Danmarks Nationalbanks INDBERETNINGSVEJLEDNING TIL PENSIONSSTATISTIK af 9. december 2022.

Ny bekendtgørelse om skatteindberetning mv.
Der er udstedt ny bekendtgørelse om skatteindberetning mv., se bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023. Bekendtgørelsen har virkning for indberetninger fra 1. januar 2024. Bekendtgørelsen medfører ikke ændringer i indberetninger til CPS.