Vejledningen gælder for alle indberetninger, herunder rettelsesindberetninger for tidligere år I foretager fra 1. oktober 2025.

Vejledningen blev tidligere udgivet som en årlig vejledning, det gør den ikke længere. Der bliver kun udgivet ny vejledning, hvis der er ændringer eller præciseringer mv.  

Pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger 
Afsnit 1.4 der omhandler pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger er omskrevet. Der er ikke nye regler. Se afsnit 1.4, 1.4.1 og 1.4.2.

I Afsnit 1.6 Pligt til at genindberette afviste og fejlbehæftede data, er følgende tilføjet:

Pligt til at rette fejlbehæftede data
Finder I selv fejl i en godkendt indberetning, skal I rette en sådan allerede foretagen indberetning straks efter fejlen er konstateret.  

Indberetning om dødsboer (nyt afsnit)
Vi har præciseret, hvordan I skal foretage indberetning om dødsboer. Læs mere i afsnit 4.2.2.

Skabelon til brug for indberetning af kapitaludlodninger finder I på skat.dk/kapitaludlodning under Vejledninger og skabelon.

Der bliver åbnet for validering/indberetning ultimo oktober i kalenderåret.