De oplysninger, der er indberettet om personer og personligt ejede virksomheder kan de se i skatteoplysninger på skat.dk/tastselv. Der vil også fremgå, hvis der er foretaget rettelser til en oprindelig indberetning. En rettelsesindberetning vil fremgå som en modpostering

Vi bruger oplysningerne når vi danner årsopgørelser, og de vil fremgå af et eventuelt servicebrev. Mangler vi oplysninger, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelserne ikke korrekte.

Hvis der bliver indberettet nye oplysninger efter første årsopgørelse er udsendt, vil der i mange tilfælde automatisk blive udsendt et forslag om ændring af årsopgørelsen.

De oplysninger, der er indberettet om selskaber mv., kan de se i skatteoplysninger på skat.dk/tastselverhverv.

Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller pengeinstitutters kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. I kan læse mere herom på skat.dk/dataudveksling, vælg Oplysninger til statistisk og videnskabelige formål.

Hvornår udstiller vi data i skatteoplysningerne på skat.dk/tastselv eller skat.dk/tastselverhverv?

Indleveringsstatus på indberetningen

Indberetningen bliver udstillet i skatteoplysningerne

Accepteret

Ja

Accepteret med advis

Ja

Fejlet

Nej

Invalidering

(annullering)

Hvis den indberetning der invalideres er med status Accepteret eller Accepteret med advis vil indberetningen fremgå på skatteoplysningerne, selvom I foretager en invalidering. Indberetningen vil efter invalideringen fremgå med minus fortegn i beløb.

Der kan være situationer, hvor data ikke bliver udstillet, selvom udlodningen står som Accepteret eller Accepteret med advis. Et eksempel kan være en valutaudlænding uden cpr.nr.