| Periode | Indberetningsfrist | Genindberetning af udlodninger, hvor status er Fejlet | Fejlrettelse/korrektion af accepterede indberetninger |
| Årsultimo | 20. januar i året efter kalenderårets udløb* | Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger Læs mere i afsnit 1.5 | Straks efter fejl er konstateret |
| Ved ophør | 10 dage efter ophør | Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger | Straks efter fejl er konstateret |
*Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.
Fristen for årsindberetning står i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Fristen for genindberetning af afviste indberetninger er fastsat efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6.
Indberetning og validering til Årsultimo / indeværende kalenderår åbner ultimo oktober i kalenderåret.
Ved ophør åbnes der for indberetning til årsultimo / indeværende kalenderår i forbindelse med at andelsforeningen bliver afmeldt.
Supplerende indberetninger og rettelser til tidligere indberetninger, kan indberettes 5 år tilbage fra 31. december i indeværende kalenderår.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Hvis I indberetter efter 1. marts i året efter det kalenderår indberetningen vedrører, kan oplysningerne ikke med sikkerhed komme automatisk med på borgerens årsopgørelse.
Hvis en sådan indberetning omfatter et større antal indberetninger, opfordrer vi til, at I giver Skattestyrelsen besked før I foretager indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts). Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Vi vil underrette vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra dem I indberetter om.
Når det gælder rettelser se afsnit 7.
Indberetning ved ophør af andelsforening
Ophører jeres andelsforening skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør. Ophør omfatter almindelig afmeldelse af andelsforeningen, konkurs mv.
Når enandelsforening ophører som følge af fusion, er det den fortsættende andelsforening der overtager den ophørende andelsforenings aktiviteter, pligter og rettigheder. Dette gælder også i forhold til de indberetninger, der tidligere er foretaget af den ophørende andelsforening. Spørgsmål kan stilles til eKapital. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Bestil en TastSelv-kode før I afmelder andelsforeningen. Log på skat.dk/tastselverhverv vælg Bestil kode. Koden bliver sendt med posten. Der kan være op til 6 dages ekspeditionstid. Når andelsforeningen er afmeldt, er det ikke muligt at anvende et MitID Erhverv.