Indhold

Skatteministeriet har en række ordninger, der har karakter af statsstøtte, og som er omfattet af Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af oplysninger om støttetildelinger.

Dette afsnit indeholder reglerne om efterlevelse for tildeling af statsstøtte, herunder regler for indberetningen af oplysninger om støttetildelinger. Afsnittet indeholder:

  • Regel og lovgrundlag
  • Ordninger omfattet af kravet om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte og af kravet om indberetning.

Regel og lovgrundlag

Ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 er gennemført tilpasninger af afgiftslovgivningen til Europa-Kommissionens statsstøttereform om modernisering af Den Europæiske Unions statsstøttepolitik. Reformen betyder bl.a., at der bliver skabt større åbenhed om tildeling af statsstøtte. Samtidig er processen i forbindelse med godkendelse af støtteordninger gjort smidigere. Det er som led heri nødvendigt at forpligte de virksomheder, der modtog over 500.000 euro eller derover i støtte pr. støtteordning pr. kalenderår, til at indberette støttebeløbet til Skatteforvaltningen. ►Ved lov nr. 1797 af 28. december 2023 er tærsklen for indberetning sat ned til 100.000 euro.◄

Da Skatteforvaltningen ikke har mulighed for i forbindelse med virksomhedernes indberetning at isolere de enkelte støttebeløb på baggrund af de nuværende indberettede datagrundlag, er de berørte virksomheder nødt til selv at vurdere, om virksomhederne er omfattet af kravet om indberetning.

Virksomhederne skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte under de enkelte støtteordninger og tidspunktet for modtagelsen af støtten, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til Skatteforvaltningen.

Lov nr. 1558 af 13. december 2016 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for indberetning og offentliggørelse af påkrævede oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2017 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om statsstøtte på skatteområdet. Bekendtgørelsen er ophævet ved udgangen af juni måned 2019.

Ved lov nr. 331 af 30. marts 2019 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter miljø- og energibeskatningslovene, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage støtte. Denne bemyndigelse er udmøntet ved ►bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023◄ om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet.

I bekendtgørelsen om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet gengives de tidligere regler for indberetning og offentliggørelse af oplysninger om statsstøtte, og derudover udnyttes bemyndigelsen til at udstede regler vedrørende kriseramte virksomheder. Se § 7 i bekendtgørelsen.

Statsstøtte skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) ►med senere ændringer.◄ Gruppefritagelsesforordningen giver medlemsstaterne mulighed for - inden for et afgrænset område og under iagttagelse af visse betingelser - at iværksætte støtteordninger uden Europa-Kommissionens forudgående godkendelse.

Støtteordninger på baggrund af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (meddelelse fra Europa-Kommissionen 2014/C 200/01) (retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi) og Meddelelse fra Kommissionen 2020/C 224/02 og ►Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (meddelelse fra Europa-Kommissions)◄skal godkendes.

Støtteordningerne, som er omtalt i dette afsnit (se opdelingen af ordningerne nedenfor), er iværksat med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen eller retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi.

Det følger af gruppefritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at kriseramte virksomheder ikke må tildeles statsstøtte på baggrund af gruppefritagelsesforordningens regler. En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesforordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder gælder:

"a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV ,► der opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 3, litra b, og som ◄efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) ►samlet set◄ forekommer et negativt beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV,► der opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 3, litra b, og som◄ efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II til direktiv 2013/34/EU

c) når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer

d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og endnu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er underlagt en omstruktureringsplan

e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0"

Herudover finder gruppefritagelsesforordningen anvendelse på virksomheder, som blev kriseramte mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021, jf. artikel 1, stk. 4, litra c, 2. pkt. Det indebærer, at virksomheder, der ikke var kriseramte den 31. december 2019, men som blev ramt af en krise mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021, ikke omfattes af forordningens forbud mod at modtage støtte i medfør af støtteordninger, som er omfattet af forordningen.

Endvidere følger det af retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, punkt ►14◄ (herunder fodnote ►14 til punkt 14◄), at der ikke må ydes støtte til kriseramte virksomheder efter disse retningslinjer. Se meddelelsen fra Kommissionen 2004/C 244/02 (punkt 2.1)  ►Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022. Det følger endvidere af punkt 468, at "Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres eksisterende miljøbeskyttelses- og energistøtteordninger for at bringe dem i overensstemmelse med disse retningslinjer senest den 31. december 2023."◄ 

►Kriseramte virksomheder er defineret i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (Meddelelse fra Kommissionen — Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (2014/C 249/01), som er blevet forlænget til udgangen af 2025 ved meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2023). Kriseramte virksomheder er her defineret i pkt. 20 og 24.

Det følger af pkt. 20., at "[i] disse rammebestemmelser anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. Derfor anses en virksomhed for at være kriseramt, hvis mindst en af følgende omstændigheder indtræffer:

a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital.

b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.

d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

i. en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

ii. en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.

Dog følger det af pkt. 24 i disse retningslinjer, at SMV’er, der har eksisteret i mindre end tre år, ikke vil blive anset for at være kriseramte, medmindre de opfylder betingelserne i punkt 20 c).◄

Det har ingen betydning for, hvorvidt en virksomhed er kriseramt, om den modtager et støttebeløb, der er over eller under grænsen på ►100.000 euro◄. Se ovenfor.

Udover ovennævnte definitioner for kriseramte virksomheder, jf. gruppefritagelsesforordningen og retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, fremgår det endvidere af ►bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023◄, at såfremt Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed er kriseramt, så træffer Skatteforvaltningen afgørelse om, at virksomheden ikke er berettiget til støtte i henhold til de relevante ordninger indtil det tidspunkt, hvor de forhold der begrunder, at virksomheden er kriseramt, ikke længere foreligger. Enhver virksomhed skal på forlangende forsyne Skatteforvaltningen med de informationer, som er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om virksomheden er kriseramt.

Ordninger omfattet af kravet om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte og af kravet om indberetning

En virksomhed, der modtager støtte omfattet af en eller flere nedenstående ordninger, kan være omfattet af kravet om indberetning.

Iværksatte støtteordninger med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen er:

  • Elpatronordningen - se afsnit E.A.4.3.9.5
  • Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe - se afsnit E.A.4.6.3.2.
  • Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksomheder, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som anvendes til procesformål - se afsnit E.A.4.6.8.4
  • Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter - se afsnit E.A.4.6.5.2
  • Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v. - se afsnit E.A.4.6.11.3
  • Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling - se afsnit E.A.4.4.11.1.4
  • Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til procesformål - se afsnit E.A.4.4.11.2.3
  • Bundfradrag i lov om afgift af svovl - se afsnit E.A.7.11.7.2.
  • Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler - se afsnit E.A.4.6.3.2.
  • ►Lempelse af hotellers og lignende virksomheders afgift for rumvarme - se afsnit E.A.4.6.4.2

Godkendte støtteordninger på baggrund af retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi er:

  • Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, cellulose, rør- og roesukker m.v. - se afsnit E.A.7.13.8

Denne opdeling fremgår af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023. Opdelingen har betydning for, hvilken af de to ovennævnte definitioner af kriseramte virksomheder, som finder anvendelse.

Virksomheder, som skal opgøre

Opgørelsen skal ske pr. juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen skal ske pr. juridisk enhed, uanset evt. fællesmomsregistreringer eller delregistreringer.

Omregning fra kroner til euro

Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gjaldt den første arbejdsdag i oktober i det år, indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Indberetningen for støtte ydet i fx 2018 skal således omregnes efter den kurs, der gælder mandag den 1. oktober 2018. Satsen for 2018 er 7,4557 kr./euro. Dvs. 500.000 euro i 2018 svarer til 3.727.850 kr.

Hvad skal indberettes og hvornår

Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016. Indberetning til Skatteforvaltningen skal ske senest den 1. september i året, der følger efter støttetildelingen.

►Bemærk, at tærsklen for indberetning er ved lov 1797 af 28. december 2023 nedsat fra 500.000 euro til 100.000 euro. Ændringen er en konsekvens af Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og Retningslinjer for statsstøtte til klima-, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01).

For støtte, der kan henføres til perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2023, skal indberetning alene ske, hvis støtten udgør 500.000 euro eller derover i et kalenderår i den enkelte ordning. For støtte, der kan henføres til perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, skal der supplerende ske en indberetning, hvis støtten udgør 100.000 euro eller derover.◄

For så vidt angår støtte i form af skattefordele, skal oplysningerne offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister senest 1 år fra indberetning af støttebeløbet til Skatteforvaltningen. Virksomhederne skal derfor i fx 2019 indberette støttebeløb til Skatteforvaltningen, som er ydet i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018, hvis støttebeløbet i den enkelte ordning udgør 500.000 euro eller derover i et kalenderår. 

Støtten skal opgøres samlet for hele perioden.

De oplysninger, der skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister, er:

  • Støttebeløbets størrelse
  • Støttemodtagerens navn
  • Virksomhedens størrelse (SMV eller stor virksomhed)
  • Støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skattefordel)
  • Dato for støttens tildeling Datoen for støttetildelingen skal angives som den 31. december i det kalenderår, som lempelsen vedrører
  • Formålet med støtten (eksempelvis støtte til miljøbeskyttelse) 
  • Støttetildelende myndighed
  • Link til støttens gennemførelsesbestemmelse (national lovgivning)
  • Støtteforanstaltningens betegnelse.

Skatteforvaltningen er i besiddelse af flere af ovenstående oplysninger, men virksomhederne skal selv indberette bl.a. støttebeløbets størrelse.

Indberetningen foretages elektronisk efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning, herunder hvilke oplysninger, som skal indberettes. Anvisningen vil fremgå af Skatteforvaltningens hjemmeside om indberetning af oplysninger til EU's register om statsstøtte.