Begreb

Beskrivelse

Amerikansk person

Amerikansk statsborger eller fysisk person, som er hjemmehørende i USA, eller et interessentskab eller selskab, der er oprettet i USA.

§ 22 i FATCA-bekendtgørelsen.

Amerikansk skatteydernummer (TIN-nummer) 

Amerikansk føderalt skatteyder identifikationsnummer.

§ 28 i FATCA-bekendtgørelsen.

Due diligence procedure.

Oversættes til passende omhu.

Identifikation af indberetningspligtige finansielle konti. Se Skattestyrelsen vejledning om implementering af FATCA i Danmark.

Enhed

Juridisk person eller et juridisk arrangement såsom en trust.

§ 23 og § 24 i FATCA-bekendtgørelsen.

FATCA
 

Foreign Account Tax Compliance Act.

Finansielt institut

Et forvaltningsinstitut, et indskuds-institut, en investeringsenhed eller et specificeret forsikringsselskab.

§ 1 i FATCA-bekendtgørelsen.

GIIN-nr.
 

Global Intermediary Identification Number.

IGA

Inter-Governmental Agreement.

Ikke-amerikansk enhed
 

En enhed, som ikke er en amerikansk person.

Indberetningskanal

Er en kanal, som anvendes til indberetning af oplysninger til Skattestyrelsen.

Indberetningspligt

En lovmæssig pligt til at indberette efter en eller flere bestemmelser i skatteindberetningsloven.

Indberetningspligtige

Den virksomhed, som er omfattet af en obligatorisk indberetningspligt efter en eller flere bestemmelser i skatteindberetningsloven, og derfor har ansvaret for, at data indberettes rettidigt og korrekt.

IRS
 

Internal Revenue Service (De amerikanske skattemyndigheder)

Kontohaver

Den som er registreret eller identificeret, som ejer af en finansiel konto.

Er denne ejer ikke et finansielt institut, og ejes den finansielle konto til fordel eller regning af en anden som repræsentant, værge, nominel ejer, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand skal denne anden anses for kontohaver.

§ 21 i FATCA-bekendtgørelsen.

Kontrollerende personer 

Fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed.

§ 26 i FATCA-bekendtgørelsen.

Kurstrappemodellen
 

Model til fastsættelse af kursværdi af værdipapirer.

Sponsorenhed 

En enhed som har aftalt med en investeringsenhed at optræde som sponsor (administrator) for denne.

Den sponsorerende enhed skal opfylde betingelserne beskrevet i § 8, stk. 1, nr. 9, litra c i FATCA-Bekendtgørelsen.