Når der er behov for at slette en tidligere godkendt indberetning, sker det ved at foretage en ny indberetning hvor DocTypeIndic sættes til FATCA3.

    • ►DocTypeIndic (i ReportingFI) udfyldes medFATCA3
    • CorrDocRefID (i ReportingFI) udfyldes med DocRefId på den tidligere indberetning som skal slettes
    • DocTypeIndic (i AccountReport) udfyldes med FATCA3
    • CorrDocRefId (i AccountReport) udfyldes med DocRefId på den tidligere indberetning som skal slettes◄

    Sletning sker ud fra et erstatningsprincip, hvor sletningen fuldt ud træder i stedet for den indberetning som sletningen peger på. Det betyder som nævnt i afsnit 7, at sletningen skal indeholde alle detaljer om kontoen. 

    DocTypeIndic og CorrDocRefId skal være udfyldt korrekt, og derudover skal den slettende indberetning være indholdsmæssigt identisk med indberetningen som slettes.

    Se eksempel på sletning af en tidligere godkendt indberetning og sammenlign eventuelt med eksemplet af dén indberetning, der skal slettes. Se begge eksempler på FATCA-hjemmesiden www.skat.dk/fatca under Vejledning og hjælp.

    Sletning af data, som også kan have betydning for indberetninger til nationale indberetningssystemer, fx IFPA, Indlån, AKSA, UDBY eller lignende
    ►Vær opmærksom på, hvis jeres rettelse eller sletning af tidligere godkendte indberetninger til FATCA også har betydning for de indberetninger I har foretaget til andre indberetningssystemer, skal I ligeledes rette indberetningerne hertil.◄