Vi anbefaler, at I tester validiteten af data og format, inden indlevering sendes.
Vi har åbnet et testmiljø TFE (Test for Erhvervslivet), hvor det hele året er muligt, at teste filformat og forretningsmæssige valideringer før indberetning via FTPs Gateway. Alle funktioner (features) findes i TFE testmiljøet.
Formålet med testsystemet er, at virksomheder, som laver system-til-system integration, kan afprøve deres system i TFE-miljøet via den indberetningskanal, som de vælger at bruge.
Bureauer, som indberetter på vegne af en indberetningspligtig, kan også bruge TFE-miljøet.
TFE-miljøet på FATCA er åbent for test via FTPs Gateway, men ikke for TastSelv løsningen.
Test skal altid ske med "testdata", da der af data- og retssikkerhedsmæssige hensyn ikke må bruges produktionsdata i testsystemet.
Validering af CPR-nr. og CVR-nr.
Der vil ikke blive testet på validiteten af hverken CPR-nr. eller CVR-nr. i testmiljøet.
TestCPR-nummer og TestCVR-nummer kan derfor frit opbygges, med de to følgende begrænsninger:
- CVR-nr. skal bestå af 8 tal.
- CPR-nr. skal bestå af 10 tal, hvor de 6 første karakterer skal være DDMMÅÅ.
Rettigheder til indberetning
Der sker ikke validering af pligter og rettigheder i testmiljøet.
Hvis der indberettes på vegne af andre, skal man derfor være opmærksom på, at det ikke valideres i testmiljøet, om man har rettighed til at indberette på vegne af andre.
Læs mere om test i den Teknisk vejledning til rente afsnit 8.1.1 om oprettelse til test og afsnit 8.1.2 vedr. adgang til FTPs Gateway til testmiljøet.