Felt 15 - ISIN FONDSKODE - 12 karakterer
Oplys ISIN-koden der identificerer det pågældende investeringsbevis.
Indberet kun officielt udstedte ISIN-koder.
Indberetningen af ISIN-koden følger nedenstående regler.

Investeringsbeviset optaget til handel på et reguleret marked            
Investeringsbevis optaget til handel på et reguleret marked (felt 20, kode 1) er altid udstedt med en ISIN-kode.

Investeringsbevis ikke optaget til handel på et reguleret marked
Investeringsbevis mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (felt 20, kode 2) skal indberettes med ISIN-kode, hvis den findes og er udstedt officielt i markedet og derfor er kendt af andre aktører.
Det omfatter fx alle investeringsbeviser, der er indskrevet hos VP Securities A/S og udenlandske aktier, der er udstedt officielt i markedet.

Danske investeringsbeviser uden officiel ISIN-kode
Danske aktier og beviser i investeringsinstitutter, der er udstedt uden et officielt ISIN, indberettes efter følgende retningslinjer:

Der indberettes 12 karakterer, der består af bogstaverne XY, efterfulgt af 2 nuller og investeringsinstituttets CVR.nr. Har investeringsinstituttet ikke et CVR.nr. bruges i stedet SE.nr.

Eksempel: Aktierne i investeringsselskab DK er ikke udstedt med ISIN. Investeringsselskabets CVR.nr. er 12345678.

Felt nr.

Feltbetegnelse

Indhold i indberetningen

15

ISIN FONDSKODE

XY0012345678

21

AS-IDENTNUMMER

88888

Udenlandske investeringsbeviser uden ISIN-kode
ISINKODE skal indberettes med blankt, hvis markedet ikke har udstedt aktien med ISIN kode.

Felt 16 - INVESTERINGSINSTITUT-ART - 1 karakter
Oplys en af nedenstående klassifikationsværdier, der passer med arten af investeringsinstituttet:

Kode

Forklaring

1

Minimumsbeskattet investeringsinstitut (aktie- eller obligationsinvesterende), værdipapirfonde, SIKAV`er og kapitalfonde, der har valgt beskatning efter ligningslovens § 16 C.

2

Kontoførende investeringsforening.

3

Akkumulerende skattepligtig forening, der er selvstændigt skattepligtig.

8

Investeringsselskab (investeringsinstitut, investeringsselskab eller hedgefond), selskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 samt værdipapirfonde, SIKAV'er og kapitalfonde, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 (investeringsselskab).

Jf. lov nr. 84 af 24. januar 2019, kan investeringsselskaber fra og med indkomståret 2020 være aktiebaserede. Dette kan have betydning for indberetningen i forbindelse med en eventuel udbytteudbetaling, da det for personlige investorer vil være aktieindkomst - se hvordan indberetning skal foretages jf. beskrivelse til felt 18 - investeringsinstituttets virkekode.

Udenlandsk investeringsinstitut-/selskab
De udenlandske investeringsinstitutter vil typisk være klassificeret med INVFENTYPKOD, kode 8.
Udlodning og beholdning indberettes med art/typekode 8 af fondshandleren/pengeinstituttet.

Såfremt et udenlandsk investeringsinstitut har valgt at følge de danske regler for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, skal de være klassificeret med INVFENTYPKOD, kode 1.
Udenlandske institutter der vælger at følge de danske regler for minimumsudloddende investeringsinstitutter skal underrette Skattestyrelsen og klassificere sig skatte- og udlodningsmæssigt som de danske, gennem VP-Securities A/S.

Felt 17 - LANDEKODE UDENLANDSK INVESTERINGSINSTITUT - 2 karakterer
Oplys den gældende landekode for det land, hvor det udenlandske investeringsinstitut/investeringsselskab har hjemsted.

Indberettes landekoden uden nogen værdi (blank), sættes den automatisk til DK, hvilket vil sige, at koden ikke afvises såfremt den indberettes med DK for danske papirer.

Felt 18 - INVESTERINGSINSTITUT VIRKE - 1 karakter
Oplys en af nedenstående klassifikationsværdier, som svarer til investeringsinstituttets virke.

Kode

Forklaring

A

Investering i aktier udgør 50% eller mere, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

O

Ren obligationsinvesterende (både danske og udenlandske), jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

B

Obligationsinvesterende med indeholdt udbytteskat.
Investeringen i aktier udgør mindre end 50%.

Investeringsinstituttet eller det udstederansvarlige pengeinstitut skal have oplyst klassifikationen overfor VP Securities A/S for VP-indskrevne papirer.

Rene obligationsinvesterende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning klassificeres som en 1,0. Har instituttet investeret i aktier og ejet dem i perioden fra starten af investeringsinstituttets regnskabsår til udlodningstidspunktet, skal der tilbageholdes udbytteskat ved udlodningen.
Ved udlodningen skal foreningen kortvarigt "klassificeres" som en 1,B.
Det sikrer, at udbytte overføres korrekt til kundens årsopgørelse.

Obligationsbaserede investeringsinstitutter, der kommer i ovennævnte situation, skal ikke selv ændre klassifikation, men skal rette henvendelse til VP, som hjælper med at sikre, at udlodningen behandles korrekt.

Der er alene tale om, hvorvidt der skal indeholdes udbytteskat eller ej, og ikke om en ændring af den skattemæssige status/klassifikation i øvrigt.

Indeholdelsespligten i forbindelse med udlodning kan illustreres således:

Investeringsbevis

Klassifikation

Indeholdelse af
udbytteskat

Indkomsttype

Aktiebaseret (aktieinvestering

større end eller lig med 50%)

1, A

Ja

Aktieindkomst

Obligationsbaseret, blandet

(aktieinvestering mindre end 50%)

1, B

Ja

Kapitalindkomst

Ren obligationsbaseret

1, O

Nej

Kapitalindkomst

Indeholdelsespligten for investeringsselskaber gældende fra 1/1-2020     

Investeringsbevis

Klassifikation

Indeholdelse af
udbytteskat

Indkomsttype

Aktiebaseret (aktieinvestering større end eller lig med 50%)

Vedrører alene de selskaber der er registreret på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber.

8, A

Ja

Aktieindkomst

Obligationsbaseret, blandet (aktieinvestering mindre end 50%)

Samt andre der investerer mere end 50% i aktier, der IKKE er registreret på Skattestyrelens liste over aktiebaserede investeringsselskaber, der indberetningsmæssigt skal klassificeres som 8,B.

8, B

Ja

Kapitalindkomst

Ren obligationsbaseret

8, O

Ja

Kapitalindkomst

Investeringsinstituttet eller det udstederansvarlige pengeinstitut skal have oplyst klassifikationen overfor VP-Securities A/S for VP-indskrevne papirer.

Skattestyrelsen udstiller en liste over de aktiebaserede investeringsselskaber, der har indgivet meddelelse om at være aktiebaseret. Listen er gældende for et indkomstår ad gangen, og bliver offentliggjort på www.skat.dk/indberet-investeringsbeviser.

►Efter justering af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19B, kan et nyoprettet investeringsselskab opnå status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret. Det er en forudsætning, at meddelelsen herom indgives til skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Ændringen kan betyde, at der vil ske løbende opdatering af listen.  Vi vil orientere jer via nyheds-feed, når der er er nyt om, hvordan og hvor ofte listen over aktiebaserede investeringsselskaber fremadrettet opdateres. ◄ 

Klassifikationen 8, A kan kun anvendes til aktiebaserede investeringsselskaber, der har indgivet meddelelse herom, og som fremgår på den nævnte liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Indberetning om investeringsselskaber der ikke fremgår af listen skal foretages med klassifikationen 8, B.

Indberetning af udlodninger for 2022, der gennemføres i 2022 skal ske med udgangspunkt i den liste, der er gældende for 2022.

Felt 19 - KODE FOR SPECIALFORENING - 1 karakter
Der findes ikke længere forskellige specialforeninger. Indberet nedenstående kode.

Kode

Forklaring

0

Ikke specialforening.


Felt 20 - KODE FOR OPTAGET TIL HANDEL PÅ REGULERET MARKED - 1 karakter                
Oplys en af nedenstående værdier.

Kode

Forklaring

1

Investeringsbeviset er optaget til handel på et reguleret marked

2

Investeringsbeviset er ikke optaget til handel på et reguleret marked

Koden skal altid vælges ud fra investeringsbevisets status på vedtagelsesdatoen ved indberetning af udbytte og pr. 31/12 ved indberetning af beholdning.

Se juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.1.20 for nærmere definition af, hvornår et marked anses for et reguleret eller ikke-reguleret marked.

Felt 21 - AS-IDENTNUMMER - 5 karakterer
AS-identen er en identifikation, som VP Securities A/S registrerer alle de indskrevne aktier og beviser under.
AS-identen er identisk for alle selskabets udstedte ISIN-fondskoder.

Investeringsbeviser indskrevet i VP Securities A/S
Investeringsbeviser som er indskrevet i VP Securities A/S indberettes med nummeret udstedt af VP Securities A/S.

Investeringsbeviser der ikke er indskrevet i VP Securities A/S
Er investeringsbeviset ikke kendt i VP Securities A/S skal felt 21 ASIDNR indberettes som følger:

ASIDNR

Investeringsbeviser der ikke er indskrevet i VP Securities A/S

88888

Danske investeringsbeviser

00000

Udenlandske investeringsbeviser

Felt 22 - PAPIRNAVN - 50 karakterer
Oplys altid investeringsbevisets fulde navn.

Det er vigtigt, at investeringsbevisets navn indberettes præcist og identisk år for år.
Det er særligt vigtigt, når investeringsbeviset ikke er optaget til handel på et reguleret marked (Felt 20, kode 2), eller ikke er tildelt en officiel ISIN-kode (Felt 15).

Felt 23 - KODE FORSKUDT REGNSKABSÅR - 1 karakter
Markering for at det investeringsselskab der er investeret i har forskudt regnskabsår.
Koden skal have værdien = 1, såfremt det investeringsselskab der er investeret i har forskudt regnskabsår.

NB: Koden skal alene udfyldes såfremt, investeringsselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er indskrevet i en værdipapircentral.

Særligt for kontoførende investeringsforeninger, investeringsartkode 2. 

Yderligere papiroplysninger som kun indberettes ved kontoførende investeringsforening (artkode 2 i felt 16).
Gældende for felterne 24, 25, 26 og 27.
Felterne skal anvendes ved indberetninger af kontoførende foreninger, uanset om der er tale om beholdnings- eller udlodningsindberetninger.

Felt 24 - P/S-KODE - 1 karakter
Oplys en af nedenstående værdier.

Kode

Forklaring

1

Personlig- realisationsprincip (personer, erhvervsdrivende personer eller personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for de foretagne investeringer (interessentskaber, kommanditselskaber og lignende)).

2

Personlig næring - lagerprincip (personer, erhvervsdrivende personer eller personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for de foretagne investeringer (interessentskaber, kommanditselskaber og lignende)).

5

Selskab - realisationsprincip (juridiske investorer (selskaber A/S, ApS mfl.))

6

Selskab - lagerprincip (juridiske investorer (selskaber A/S, ApS mfl.))

Værdien tilkendegiver efter hvilke skatteregler investeringsforeningen har opgjort det enkelte medlems udlodning/tilskrivning.

Felt 25 - KODE FOR NÆRINGSPLIGT - 1 karakter
Oplys en af nedenstående værdier.

Kode

Forklaring

0

Medlemmet er ikke næringsskattepligtig

1

Medlemmet er næringsskattepligtig

    
Felt 26 - STARTDATO FORSKUDT REGNSKABSÅR - 8 karakterer
Oplys startdatoen for medlemmets eventuelle forskudte regnskabsår.
Indberetning skal ske, når medlemmet bruger forskudt regnskabsår, og udlodningen/tilskrivningen er opgjort og indberettes under hensyn til det forskudte regnskabsår.

Datoen indberettes med år, måned og dag (ÅÅÅÅMMDD).

Felt 27 - SLUTDATO FORSKUDT REGNSKABSÅR - 8 karakterer
Oplys slutdatoen for medlemmets eventuelle forskudte regnskabsår.
Indberetning skal ske, når medlemmet bruger forskudt regnskabsår, og udlodningen/tilskrivningen er opgjort og indberettes under hensyn til det forskudte regnskabsår.

Datoen indberettes med år, måned og dag (ÅÅÅÅMMDD).