Indberet om alle udbytter, udlodninger, geninvesteringer og beholdninger af investeringsbeviser mv., uanset om papirer er optaget til handel eller ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Indberetningspligten omfatter både danske og udenlandske investeringsbeviser mv., der tilhører danske og udenlandske investorer, både fysiske og juridiske personer.
Indberetningspligten omfatter også indberetning om beholdning og kursværdi pr. 31/12 af de investeringsbeviser, der indgår på en aktiesparekonto.
Særligt vedrørende udbytte.
Udbytte der udloddes fra danske investeringsbeviser, der indgår i nedenstående skattefrie ordninger skal indberettes jf. skatteindberetningslovens § 50, stk. 5.
- Rateopsparing i pensionsøjemed efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.
- Opsparing i pensionsøjemed efter pensionsbeskatningslovens § 12-14 A.
- Indeksordning efter pensionsbeskatningslovens § 15.
- Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 A oprettet før 2. juni 1998.
- Opsparings- og forsikringsordninger, hvis formål udelukkende er familieforsørgelse (børneopsparingskonti) efter pensionsbeskatningslovens § 51.
- Aktiesparekonti efter Aktiesparekontoloven (lov nr. 1429 af 5/12-2018)
Udbytte der udloddes fra danske og udenlandske investeringsbeviser, der indgår i nedenstående skattefrie ordninger skal indberettes jf. skatteindberetningslovens § 50, stk. 2.
- Livsforsikringer og pensionskasseordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens §53 A stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 4 nævnte forsikringer.