Investeringsbeviser består af flere forskellige typer, der alle er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
For nærmere beskrivelse af de enkelte investeringsinstitut typer henvises til Den Juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.
I denne vejledning er investeringsinstitutter opdelt i fire nedenstående kategorier:
Minimumsbeskattede investeringsinstitutter, herunder SIKAVér, investeringsfonde og kapitalfonde, der skattemæssigt behandles som minimumsbeskattede investeringsinstitutter (investeringsartkode 1).
Akkumulerende skattepligtige investeringsinstitutter (investeringsartkode 3).
Investeringsselskaber og A/S-selskaber der er godkendt som et investeringsselskab jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, herunder SIKAVér, investeringsfonde og kapitalfonde, der skattemæssigt behandles som investeringsselskaber (Investeringsartkode 8).
Kontoførende investeringsforeninger (investeringsartkode 2).
I Danmark og i langt de fleste andre lande er børsnoterede aktier udstedt elektronisk og findes ikke fysisk.
Herudover findes investeringsselskaber der ikke er udstedt elektronisk, hvor oplysningerne er noteret i en aktiebog, det er typisk aktier i et A/S-selskab der omfattes af reglerne for et investeringsselskab jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.