Markering af nyt stof.
Nyt stof og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: ►Ny tekst◄ . Læs mere i afsnit 0.

Ny indberetningspligt for udbytter ført af udenlandske kontoførende institutter.
Værdipapircentralen skal indberette om udbytter af aktier som er registreret i en dansk værdipapircentral og ført af et udenlandsk kontoførende institut. Læs mere i afsnit 1.1.1

Værdipapirer indskrevet i VP Securities A/S.
Skattestyrelsen udstiller listen over samtlige værdipapirer indskrevet i VP Securities A/S. Læs mere i afsnit 1.1.2

Ny informationsside på skat.dk.
Der er ny informationsside på skat.dk om, hvilke krav der stilles til borgerne i forhold til oplysning af identifikationsoplysninger.  Læs mere i afsnit 1.4.

Potentielt brud på GDPR.
I skal kontakte eKapital ved potentielt brud på GDPR-reglerne. Læs mere i nyt afsnit 1.8.1.  

Ved levering af data efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts).
Kontakt eKapital før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts) Skriv til eKapital@sktst.dk.  Læs mere i afsnit 2. 

Præcisering til indberetning om dødsboer ved uskiftet bo samt dødsboer der skiftes.
Læs mere i afsnit 4.3.2 - felt 12.

Præcisering af indberetning når der anvendes depotkode FRI ved udbyttefrikort. Indberetningen skal foretages på indehaveren af udbyttefrikortet.
Læs mere i afsnit 4.3.2 - felt 12.

Aktieindkomstbeskatning i oprettelsesåret for aktiebaserede investeringsselskaber.
Efter justering af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19B, kan et nyoprettet investeringsselskab opnå status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret. Læs mere i afsnit 4.3.4 under felt 18.

Vedtagelsesdato.
Præcisering af indberetning af vedtagelsesdato for udenlandske udbytter. Læse mere i afsnit 4.3.5 - felt 30.

Depotkode FOR, REV og FRI.
Der er gennemført en justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier. Reglerne følger af Lov nr. 1181 af 06-08-2021 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven og ligningsloven. Reglerne gælder fra den 1. januar 2022. Reglerne for indeholdelse af udbytteskat er nu nærmere fastlagt i bekendtgørelse om kildeskat nr. 2104 af 23-11-2021.

Der er endvidere gennemført en EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, jf. Lov nr. 1179 af 08-06-2021. Disse regler gælder for foreningernes indkomstår 2023. Det forventes også at konsekvenserne for indeholdelse af udbytteskat vil blive nærmere fastlagt ved en ændring af bekendtgørelse om kildeskat nr. 2104 af 23-11-2021

Depotkoderne FOR, REV og FRI er ændret som følge af bekendtgørelse om kildeskat nr. 2104 af 23.11.2021. Læs mere i afsnit 4.3.5 - felt 32.

Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Kontakt eKapital før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Det er for at sikre den korrekte rettelsesprocedure og at en borger fx ikke får to årsopgørelser vedrørende samme rettelse. Læs mere i afsnit 7.