Nyt i version 1.1 udgivet den 13. marts 2025.

Skattefrie porteføljeaktier (depotkode POR).
Med virkning fra 15. februar 2025 kan I undlade indeholdelse af udbytteskat af skattefri porteføljeaktier.

Depotkode POR er ændret fra 15,4% til en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab. Betingelsen for at undlade indeholdelse af udbytteskat fremgår af § 32 a i bekendtgørelse om kildeskat.

Med de nye ændringer kan der også ske indeholdelse med en sats på 0 procent i udbytteskat, når modtageren er et udenlandsk selskab. Se den nye § 32 b i bekendtgørelse om kildeskat, hvor der henvises til selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.
Se afsnit 4.3.5.

Præcisering til indberetning af Rentenyder/Kapitalejer - felt 70. 
Indberet om rentenyder og kapitalejer når I indberetter med indberetningstype kode 1 (felt 69) for udbytte af danske og udenlandske investeringsbeviser - feltet skal som hovedregel være udfyldt og kan ikke være blankt.

Undtagelse:
Hvis I indberetter om en geninvestering med udlodningskode 5 (felt 31 i afsnit 4.3.4), SKAL feltet i denne situation være blankt.
Se afsnit 4.3.2.



Nyt i tidligere version 1.0 udgivet den 30. september 2024 fremgår herunder.

Skattefrie institutioner mv.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den indberetningspligtige skal have dokumentation for, at kunden er omfattet af selskabsskattelovens (SEL) § 3. Det skal være i form af institutionens m.v. registreringsbevis eller anden dokumentation fra Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at denne er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3. Se afsnit 1.1.4.


Indberetning på grønlandske personer og virksomheder
En depotejer med bopæl på Grønland pr. 31/12, skal anses som en valutaudlænding i indberetningen. Se afsnit 1.4.


Indberetning af enkeltmandsvirksomhed

Vi henstiller til at I tager et valg om, hvorvidt der i depotets levetid skal ske indberetning på kundens cvr-nr. eller cpr-nr. Se afsnit 1.4.1.


Nyt felt til indberetning om rentenyder/kapitalejer for løbende indberetning af udbytter for kalenderåret 2025.
Det nye felt 70 skal indeholde oplysning om udbyttemodtager er rentenyder eller kapitalejer. Feltet indeholder 1 karakter og skal have en af følgende koder:
R - ved indberetning om rentenyder
K - ved indberetning om kapitalejer

Indberetningen bliver afvist, hvis feltet er blankt. Se felt 70 i afsnit 4.3.2

Ved indberetning om beholdninger og udenlandske udbytter samt rettelser af danske udbytter vedrørende kalenderåret 2024 og tidligere år skal I udfylde det nye felt med blankt (filler).


Nyt felt til indberetning af ejerandel for løbende indberetning af udbytter for kalenderåret 2025.
Det nye felt 71 skal indeholde oplysning om ejerandele, når et værdipapir ejes i sameje mellem mere end to. Feltet indeholder 6 karakter og ejerandele indberettes i procent med 4 decimaler uden komma.

Oplysning om ejerandele skal som minimum indberettes som en ligelig ejerfordeling mellem ejerkredsen. Det er muligt at indberette om en skæv ejerfordeling, hvis I har kendskab til denne.  

Et depot med fx 4 ejere, indberettes ejerandelen som 25% på hver af ejerne - således "250000".

Et depot med fx 3 ejere, indberettes ejerandelen som 33,33% på hver af ejerne - således "333333".  

Når I indberetter om ejerandele, skal ejeren være udfyldt med en af de to nye ejerstatuskoder henholdsvis F eller V.

Se felt 71 i afsnit 4.3.2.

Ved indberetning om beholdninger og udenlandske udbytter samt rettelser af danske udbytter vedrørende kalenderåret 2024 og tidligere år skal I udfylde det nye felt med blankt (filler).


Nye ejerstatuskoder (F og V) til brug for indberetning om mere end to ejere gældende for løbende indberetning af udbytter for kalenderåret 2025.
Der er to nye ejerstatuskoder som skal anvendes i felt 13. Koderne har følgende betydning:

Ejerstatuskode F - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er indlænding

Ejerstatuskode V - når der er mere end to ejere og den ejer, der indberettes om, er udlænding

Når I indberetter med ejerstatuskode F eller V, skal felt 70 - ejerandele - være udfyldt.

OBS: I forbindelse med indførsel af to nye ejerstatuskoder F og V, skal I være opmærksomme på ændret anvendelse af ejerstatuskode 1 og 2 for kalenderåret 2025.

Se ny samlet oversigt over anvendelse af ejerstatuskoder i felt 13 i afsnit 4.3.2.


Fra kalenderåret 2024 og frem er der ændrede regler for investeringsbeviser optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet
Det betyder, at I skal indberette med kode 1 i felt 20, når investeringsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at investeringsbeviser, der handles på en multilateral handelsfacilitet, står på VP-listen over indskrevne papirer med kode 2, selvom de skal indberettes med kode 1 for reguleret marked.
Se felt 20 i afsnit 4.3.4


Ny depotkode til indberetning om børneopsparingsordninger (BOP) for løbende indberetning af udbytter for kalenderåret 2025.

Ved løbende indberetning af danske udbytter fra 1. januar 2025 skal I anvende en ny depotkode for børneopsparingsordninger. Eksisterende børneopsparingsdepoter skal registreres med den nye depotkode med virkning fra 1. januar 2025.

Anvend depotkode BOP indtil udgangen af det kalenderår, hvor børneopsparingsordningen udløber. Indberetningen vil blive afvist, hvis I anvender depotkode BOP efter det kalenderår, hvor personen fylder 21 år.

Se felt 32 i afsnit 4.3.5 og fejlkode 414 i afsnit 10, bilag 5.


Indberet om beholdning og udbytte/udlodning/geninvestering i hver sin fil fra kalenderåret 2024 og frem.

Nyt felt 69 "Indberetningstype" (IFPAIBRTYPKOD) er på 1 karakter.
I skal oplyse følgende i det nye felt:

1, hvis du indberetter om udbytte/geninvestering (løbende udbytter fra 2024 og udenlandske udbytter fra 2024).
2, hvis du indberetter om beholdning (årsultimo 2024 og frem)

Ved indberetning om beholdninger og udenlandske udbytter for kalenderåret 2024, som har indberetningsfrist den 20. januar 2025, skal du udfylde det nye felt med enten kode 1 (udbytter) eller 2 (beholdninger).   

En fil kan kun indeholde enten indberetningstype kode 1 = udbytter eller indberetningstype kode 2 = beholdninger. Hvis indberetningerne "blandes", sker afvisning på FTP´s Gateway.

Når I indberetter om udbytter indberetningstype kode 1 skal beholdningsfelterne "Kursværdi (KURVAEBLB)" og "Indestående/Nominel værdi (IESNOMVAEBLB)" være blanke for at undgå afvisning.
Se individstruktur 2235 tilrettet indberetning om udbytte/udlodning/geninvestering i afsnit 10, bilag 2.

Når I indberetter om beholdninger indberetningstype kode 2 skal udbyttefelterne være blanke for at undgå afvisning. Se individstruktur 2235 tilrettet indberetning om beholdninger i afsnit 10, bilag 3.

Ved rettelse af indberetning om beholdninger og udbytter vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere år skal I udfylde det nye felt med blankt.


Nyt advis 806 "Ikke korrekt indberettet udlodders se-nr. "

Der er foretaget indberetning på et ikke numerisk cvr-nr. eller se-nr. vedrørende det investeringsinstitut/det selskab hvor udlodningen stammer fra (felt 29). Det er kun indberetninger af danske papirer som får advis 806. Se afsnit 6.3.