Felt 12 - INVESTOR - 10 karakterer
Oplys det cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr. som er oplyst og dokumenteret om ejerne af investeringsbeviset mv. 
Husk 00 foran cvr-nr. og se-nr. for at udfylde alle 10 karakterer i strukturen.

 Regler:

  • Interessentskaber og kommanditselskaber indberettes med cvr-nr. eller se-nr.
    (Indberettes cvr-nr. eller se-nr. på et I/S eller et K/S omsætter Skattestyrelsen ved den efterfølgende registrering af de indberettede data til de pågældende interessenters eller kommanditisters cpr-nr.) 
  • Indberet cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr. for en valutaudlænding, hvis det kendes.
    Indberet også: TIN-nr., TIN-typekode, navne- og adresse oplysninger i felt 37-56 og ejerstatuskode 1 eller 5.
  • Flygtninge der ikke har fået tildelt et cpr-nr. indberettes med fødselsdato (DDMMÅÅ) efterfulgt af "0000" og ejerstatuskode 7.
    Se nærmere beskrivelse af felt 13 EJERSTATUSKODE. 
  • Indberetning om dødsboer ved uskiftet bo:
    Hvis den ene ægtefælle dør, og den efterlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo, så afgøres tidspunktet for skift af ejerskabet af værdipapirerne af datoen på skifteretsattesten. 
    Inden datoen på skifteretsattesten indberettes i afdødes cpr-nr. Efter datoen på skifteretsattesten indberettes i efterlevendes cpr-nr.
    I forhold til at sikre automatisk beregning af avance og tab på aktier eller beviser i investeringsinstitutter, som er omfattet af værdipapirberegningssystemet i TastSelv (VPS), er det pt. nødvendigt, at den efterlevende selv overflytter beholdningen fra den afdøde til egen beholdning, for at beregning kan ske automatisk.
    Hvis der er tale om et depot, der har været ejet i sameje mellem de to ægtefæller, skal den efterlevende også være opmærksom på at få overflyttet den afdødes andel til egen beholdning i Tast Selv (VPS).
    Når den efterlevende ægtefælle (sidst afdøde) sidenhen dør, skal boet skiftes. 
  • Indberetning om dødsboer der skiftes: 
    Frem til boets skæringsdag skal der indberettes på afdødes cpr-nr. Dog, hvis der forinden boets skæringsdag er sket en aconto udlodning af værdipapirer fra boet til arvingen/arvingerne, skal indberetning af salg, udbytter mm., der sker efter aconto udlodningen, ske på arvingen/arvingerne. 
    Efter boets skæringsdag, skal indberetning ske på arvingen/arvingerne. 

Felt 13 - EJERSTATUSKODE - 1 karakter
Oplys for hver ejer af investeringsbeviset en af nedenstående ejerstatuskoder.

Ved køb indberettes ejerstatuskode for køber. Ved salg indberettes ejerstatuskode for sælger. (Ejerstatuskode benævnes skattestatuskode hos Euronext Securities).

Når der indberettes med ejerstatuskode 1 og 5 (valutaudlændinge) i felt 13, kan der ikke indberettes med landekode DK i felt 41.

Kode 

Kodens anvendelse                                                                                        

0

Bruges når der er én ejer, og ejeren er indlænding.
Ejer kan være en fysisk eller juridisk person.

1

Bruges når der er én, eller mere end to, ejere og den ejer der indberettes om, er valutaudlænding.

Ejer kan være en fysisk eller juridisk person.

Når der indberettes med ejerstatuskode 1, skal der også indberettes TINtypekode, TINnr. eller fødselssted og fødselsstat samt navne- og adresseoplysninger. Læs mere herom i afsnit 4.3.7.

Er personen tildelt et dansk personnummer eller virksomhedsnummer (cvr-nr. eller se-nr.), skal dette også indberettes.

Mere end to ejere
Når der er flere end to ejere, og depotet er oprettet 1. januar 2016 eller derefter, skal der indberettes om alle ejerne.
Hver enkelt ejer indberettes med den relevante ejerstatuskode og det fulde beløb indberettes på alle ejerne.

2

Bruges når der er mere end to ejere, og den ejer der indberettes om er indlænding.

Ejer kan være en fysisk eller juridisk person.

Bruges også når der indberettes om en forening, selskab, stiftelse eller anden juridisk person med hjemsted i Danmark, og vedkommende ikke er tildelt et virksomhedsnummer (cvr-nr. eller se-nr.) og indberetningen derfor sker på en dansk formand eller anden person, der er berettiget til at handle på vegne af foreningen mv.

Mere end to ejere
Når der er flere end to ejere, og depotet er oprettet 1. januar 2016 eller derefter, skal der indberettes om alle ejerne.
Hver enkelt ejer indberettes med den relevante ejerstatuskode og det fulde beløb indberettes på alle ejerne.

4

Bruges når der er to ejere, og den ejer der indberettes om er indlænding.
Ejer kan være en fysisk eller juridisk person.

To ejere
Når der er to ejere skal der indberettes om begge ejere. Hver ejer indberettes med den relevante ejerstatuskode og det fulde beløb indberettes på begge ejere. Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk fordele beløbet med halvdelen på hver ejer.

5

Bruges når der er to ejere, og den ejer der indberettes om er valutaudlænding.
Ejer kan være en fysisk eller juridisk person.

Når der indberettes med ejerstatuskode 5, skal der indberettes TINtypekode, TINnr. eller fødselssted og fødselsstat samt navne- og adresseoplysninger. Læs mere herom i afsnit 4.3.7.

Er personen tildelt et dansk personnummer eller virksomhedsnummer (cvr-nr. eller se-nr.), skal dette også indberettes.

To ejere
Når der er to ejere skal der indberettes om begge ejere. Hver ejer indberettes med den relevante ejerstatuskode og det fulde beløb indberettes på begge ejere. Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk fordele beløbet med halvdelen på hver ejer.

7

Bruges når der indberettes om en flygtning, asylansøger eller person, der har fået bevilget asyl, men som endnu ikke har fået et dansk cpr-nr. 
Ejer kan kun være en fysisk person.

Ved ejerstatuskode 7 skal cpr-nr. indberettes med fødselsdato efterfulgt af fire "0", efter princippet DDMMÅÅ + 0000.
Indberet navne- og adresseoplysninger med fornavn, efternavn, vej, husnr., postnr. og postdistrikt, men aldrig landekode.

Når personen har fået tildelt cpr-nr., skal ejerstatuskode indberettes efter ovenstående regler.


Eksempel to ejere:
Fra et depot med to ejere sælges investeringsbeviser for 100.000 kr.
Den ene ejer er et ApS med driftssted i Danmark og den anden ejer er en fysisk person med bopæl i udlandet.
Indberetning af ejerstatuskode og beløb foretages således:

Ejer af depotet

Ejerstatuskode

Salgssum

Dansk ApS

4

100.000 kr.

Fysisk person med bopæl i udlandet

5

100.000 kr.


Eksempel mere end to ejere:
Der købes investeringsbeviser mv. for 250.000 kr. i depot med fire ejere.
Tre af ejere har bopæl i Danmark. Den sidste ejer har bopæl i udlandet.
Indberetning af ejerstatuskode og beløb foretages således:

Ejer af depotet

Ejerstatuskode

Købesum

Ejer 1 - bopæl i DK

2

250.000 kr.

Ejer 2 - bopæl i DK

2

250.000 kr.

Ejer 3 - bopæl i DK

2

250.000 kr.

Ejer 4 - bopæl i udlandet

1

250.000 kr.