Fristen for årsindberetningen er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Indberetningen skal ske senest 20. januar i året efter det indkomstår I indberetter om.
Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.
Vi åbner for produktionskørsel i 2020 format mandag den 14. december kl. 00.01 (uge 51) på FTPs Gateway.
Detaljerede oplysninger om, hvornår I kan sende data ind, kan I se i afsnit 10, bilag 1,Tidsoversigt.
Rettelser eller genindberetninger for indkomståret 2020 som I foretager frem til 1. marts 2021 vil automatisk komme med på den første ordinære årsopgørelse 2020 for borgeren, og underretningspligten anses for opfyldt.
Underret borgeren om indberetninger eller ændringer, der foretages efter 1. marts 2021, for at opfylde underretningspligten.
Læs mere om underretningspligten i afsnit 1.5.
Supplerende indberetning og rettelse for 2018 og tidligere indkomstår kan kun ske manuelt og efter nærmere aftale med eKapital på ekapital@sktst.dk.
Indberetning ved ophør af virksomhed
Ophører jeres virksomhed skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør.
Ophør omfatter almindelig afmeldelse af virksomheden samt fusion, konkurs mv.
Aftale om eventuel senere indberetning skal I træffe med eKapital på ekapital@sktst.dk
Test
Vi anbefaler, at I tester jeres filformat inden indberetning.
Testperioden forud for indberetningen 2020 ligger i uge 47,48, 49 og 50.
Læs mere om test i afsnit 5.