Ophører virksomhedens pligt til at indberette, skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter pligtens ophør. I kan undlade at afmelde virksomheden for indberetningspligten ved midlertidigt ophør, mod at I som indberetningspligtige for de pågældende perioder indberetter til skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette. Se hvordan under afsnit 1.2.1.                                                                     

Afmeld virksomheden for indberetningspligt efter Rentekontrolordningen her:

  1. Gå ind på virk.dk og tast 40.003 i søgefeltet.
  2. Klik på Ophørsblanketten.
  3. Klik på Start.
  4. Der åbnes en manuel blanket, som skal udfyldes. Blanketten er ens for alle typer virksomhed.
  5. Udfyld feltet for cvr-nr.
  6. Udfyld navn og adresse mv. i Rubrik 1.
  7. I rubrik 2 under punktet Anden afgift anføres datoen for ophør af pligten til at indberette om Investeringsbeviser (§ 19)
  8. Under punktet Skriv afgiftens navn skrives Investeringsinstitut køb/salg (§ 19).
  9. Rubrik 3 til og med 6 skal ikke udfyldes ved ophør af indberetningspligten.
  10. Rubrik 7 kan udfyldes med supplerende oplysninger.
  11. Underskriv blanketten i Rubrik 8. Bliver blanketten ikke underskrevet af ejer selv, skal I udfylde anmelder-identifikation  

Blanketten skal sendes til:

Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø

Eller virksomhed@erst.dk

Når registreringen er færdigbehandlet, dannes et nyt registreringsbevis. Find det i Tastselv Erhverv under Profil -> Registreringsbevis.

Ophører hele virksomheden ved almindelig afmeldelse og fx konkurs mv., skal I give Skattestyrelsen besked senest  8 dage efter ophør.
Afmeld virksomheden på virk.dk/Lukke virksomhed.

Ved ophør skal indberetning for ophørsåret ske senest 10 dage efter ophøret.

I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.

Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson skal sendes til Skattestyrelsen på ekapital@sktst.dk.