Før indberetning skal I tage stilling til, hvilken indberetningmetode og -kanal I vil bruge.
Indberetning via FTPs Gateway
FTPs Gateway er en løsning, hvor overførsel af filer sker system-til-system med krypteret SSL forbindelse. Valideringssvar kommer retur via gatewayen efter filen er overført og behandlet.
Brug af FTPs Gateway kræver at virksomheden har mulighed for IT-understøttelse af indberetningsprocessen.
Der er tre forudsætninger for at bruge eKapitals FTPs Gateway:
- Installation af en FTPs klient på din computer/server.
- Tilmelding som bruger af Skattestyrelsens FTPs Gateway.
- Indberetter skal have NemID administratorsignatur eller medarbejdersignatur.
De tekniske forhold for brug af FTPs Gatewayen er nærmere beskrevet i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.
Indberetning via blanketter
Brug blanketter til enkeltvis manuel indtastning, fx ved supplerende indberetning, små datamængder og enkelte rettelser.
Anvend blanket 03.030 - Finansielle kontrakter/aftaler - individ 2265.
Blanketten kan findes på SKAT.dk - Erhverv - Blanketter. Udfyldte blanketter sendes til:
Skattestyrelsen
Persondata 7 - eKapital
eKapital
Nykøbingvej 76, Bygning 45
4990 Sakskøbing.
Eller send blanketterne til os via TastSelv Erhverv på skat.dk
- Gå til skat.dk.
- Log på TastSelv Erhverv med NemID virksomheds- eller medarbejdercertifikat.
- Klik på Kontakt os

- Klik på Skriv til os
- Vælg eKapital
- Vælg eKapital øvrigt.
- Skriv Blanketter vedr. finansielle kontrakter i meddelelsesboksen.
- Vedlæg blanketter under + Vedhæft bilag.
- Tryk Send.
- Husk at tjekke om I får retursvar fra eKapital under svar fra os.
Bemærk at vi skal modtage blanketten senest på fristen for indberetning.