Fristen for årsindberetningen er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1
Indberetningen skal ske senest 20. januar i året efter det indkomstår, I indberetter om.

Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.

Vi åbner for produktionskørsel i 2020 format mandag d. 14. december 2020 kl. 00.01 (uge 51) på FTPs Gateway.

Detaljerede oplysninger om, hvornår I kan sende data ind, kan I se i Bilag 1 Tidsoversigt.  

Underret borgeren om indberetninger eller ændringer, der foretages efter 1. marts 2021, for at opfylde underretningspligten.
Læs mere om underretningspligten i afsnit 1.5.

Supplerende indberetning og rettelse for 2018 og tidligere indkomstår kan kun ske manuelt og efter nærmere aftale med eKapital på 72 38 02 10 eller ekapital@sktst.dk.

Indberetning ved virksomhedsophør
Ophører jeres virksomhed skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør.

Ophør omfatter almindelig afmeldelse af virksomheden samt fusion, konkurs mv.

Test
Vi anbefaler, at I tester jeres filformat inden indberetning. 
Testperioden forud for indberetningen 2019 ligger i uge 47,48, 49 og 50. 
Læs mere om test i afsnit 5.