En finansiel kontrakt er i kursgevinstloven § 29 stk. 1 defineret som en terminskontrakt eller aftale om købs- eller salgsret.
Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Det afgørende er dog ikke hvad kontrakten kaldes, men kontraktens indhold. For nærmere definition af finansielle kontrakter henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontakter.
En struktureret fordring er i kursgevinstlovens § 29 stk. 3 defineret som en pengefordring, der reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. For nærmere definition af strukturerede fordringer henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer.