Den der skal foretages indberetning om, har pligt til at oplyse sit navn, adresse og cpr-nr., cvr-nr., se-nr. eller TIN-nr. til den indberetningspligtige.

Identifikationsoplysninger om herboende (indlænding)
Ved indlænding forstås en person, der har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år der indberettes om.
Endvidere omfattes selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Danmark.
Det gælder også dødsboer og konkursboer, der behandles i Danmark.

Identifikationsoplysninger om ikke herboende (valutaudlænding)
Ved valutaudlænding forstås en person, der ikke har bopæl i Danmark pr. 31/12, i det år der indberettes om.
Det gælder også selskaber og foreninger mv., der ikke har hjemsted i Danmark, samt dødsboer og konkursboer, der ikke behandles i Danmark.