Felt 21 - FONDSNOTANR - 17 karakterer
Det entydige forretningsnummer/notanummer, der identificerer aktiehandlen og efterfølgende gør det muligt med sikkerhed at genfinde aktiehandlen.  
Det kan fx være handelsdato (DDMMÅÅÅÅ) samt et løbenummer.

Ved korrektioner skal fondsnotanummeret angives med samme værdi og placering som i den tidligere godkendte indberetning.

Felt 22 - HANDELSDATO -8 karakterer
Oplys datoen på fondsnotaen, som er retserhvervelsesdato.
Datoen indberettes med år, måned og dag (ÅÅÅÅMMDD).

En handel skal indberettes i det kalenderår hvor handelsdatoen ligger.

Ved handler med en handelsdato før årsskiftet, men en valørdato efter årsskiftet, skal handlen indberettes i handelsåret.

Felt 23 - VALØRDATO - 8 karakterer
Oplys datoen for, hvornår pengetransaktionen ved handlen er gennemført (valørdato for handlen).

Datoen oplyses med år, måned og dag (ÅÅÅÅMMDD).

Ved handler ultimo året, kan valørdatoen ligge i næstkommende kalenderår.

Felt 24 - KØBSALGKODE - 1 karakter
Brug en af nedenstående koder.

Kode

Forklaring

K

Køb af aktier, anparter eller andelsbeviser.

S

Salg af aktier, anparter eller andelsbeviser.

R

Kun til indberetninger foretaget af målselskabet vedrørende investorfradragsfondes investeringer i målskabet jf. SIL § 29a (bruges kun til indberetning om investorfradrag). 

E

Kun til aktier erhvervet som led i en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 P, stk. 2, nr. 2, pkt. 1 med op til 10% af den ansattes løn.

F

Kun til aktier erhvervet som led i en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 P, stk.2, nr. 2, pkt. 2 med op til 20% af den ansattes løn.

G

Kun til aktier erhvervet som led i en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 P, stk. 2 nr. 2 pkt. 4 med op til 50% af den ansattes løn.

B Kun til aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.
M Kun til vederlag i form af aktier og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af LL § 16.


Felt 25 - HANDELSTIDSPUNKT - 6 karakterer

Oplys handelstidspunkt for køb eller salg med 6 cifre for time, minut og sekund i formen TTMMSS.

Køb eller salg i flere portioner
Når en bestilling af køb eller salg af forretningsmæssige årsager afvikles gennem dagen eller over flere dage, har sektoren besluttet, at indberetningen skal ske ensartet som vist herunder.                  

Eksempel:
                      15. november 2016 handles:  
                                             50 stk. kl. 13.33.16
                                             25 stk. kl. 13.33.45   

                      16. november 2016 handles:  
                                             15 stk. kl. 13.34.01    
                                             10 stk. kl. 13.34.15

Indberettes på en af følgende måder:

Metode 1:

Indberetning af handel for handel. 
Alle handler indberettes hver sig med anskaffelses- eller afståelsessum og handels-tidspunkt.

  
eller 

Metode 2:

Indberetning af én samlet handel pr. dag.
Anskaffelses- eller afståelsessum beregnes som gennemsnitskursen for    
dagens handler, og handelstidspunktet fastsættes til tidspunktet for dagens første handel.