Ophører virksomhedens pligt til at indberette, skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter pligtens ophør. I kan undlade at afmelde virksomheden for indberetningspligten ved midlertidig ophør, mod at I som indberetningspligtige for de pågældende perioder indberetter til skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette. Se hvordan under afsnit 1.2.1.
Afmeld virksomheden for indberetningspligt efter Rentekontrolordningen her:
- Gå til virk.dk og tast 40.003 i søg på Virk.
- Klik på Ophørsblanketten/Erhvervsstyrelsen.
- Klik på Hent blanket.
- I får adgang til en manuel blanket, som I udfylde. Blanketten er ens for alle typer virksomhed.
- Udfyld feltet for cvr-nr.
- Udfyld navn og adresse mv. i rubrik 1.
- I rubrik 2 under punktet Anden afgift anføres datoen for ophør af pligten til at indberette om køb/salg af aktier.
- Under punktet Skriv afgiftens navn skrives Aktier køb og salg (§17)
- Rubrik 3 til og med 6 skal I ikke udfylde ved ophør af indberetningspligten.
- Rubrik 7 kan I udfylde med supplerende oplysninger.
- Underskriv blanketten i Rubrik 8. Er det ikke ejeren der underskriver blanketten, skal I udfylde anmelder-identifikationen.
Send blanketten til:
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
Eller virksomhed@erst.dk
Når anmodningen om at blive afmeldt er færdigbehandlet, bliver der dannet et nyt registreringsbevis. Find det i TastSelv Erhverv under Profil -> Registreringsbevis.
Ophører hele virksomheden ved almindelig afmeldelse og fx konkurs mv., skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter ophør. Afmeld virksomheden på virk.dk/Lukvirksomhed.
Ved ophør skal indberetning for ophørsåret ske senest 10 dage efter ophøret.
I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.
Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson skal I sende til Skattestyrelsen på ekapital@sktst.dk.