Felt 14 - ISIN-KODE - 12 karakterer
ISIN-koden identificerer den pågældende aktie mv. Indberet kun officielt udstedte ISIN-koder.

Indberetningen af ISIN-koden følger nedenstående regler:

Aktie optaget til handel på et reguleret marked
Aktier mv. optaget til handel på et reguleret marked (felt 19, kode 1) er altid udstedt med en ISIN-kode.

Aktie ikke optaget til handel på et reguleret marked
Aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (felt 19, kode 2) skal indberettes med ISIN-kode, hvis den findes og er udstedt officielt i markedet    
og derfor er kendt af andre aktører. Det omfatter fx alle aktier, der er indskrevet hos VP Securities A/S og udenlandske aktier, der er udstedt officielt i markedet.

Aktie uden ISIN-kode
ISINKOD skal være blankt, hvis markedet ikke har udstedt aktien med ISIN-kode.

Felt 15 - PAPIRNAVN - 50 karakterer
Oplys altid aktiens fulde navn.

Det er vigtigt, at aktiens navn indberettes præcist og identisk år for år. Det er særligt vigtigt, når aktien ikke er optaget til handel (Felt 19, kode 2), eller ikke er tildelt en officiel ISIN-kode (Felt 14).

Felt 16 - PAPIRTYPE - 1 karakterer
Brug en af nedenstående koder for papirtype:

Kode

Papirtype

1

Aktier, anparter og andelsbeviser

2

Aktieretter eller tegningsretter


Felt 17 - LANDEKODE - 2 karakterer
Landekode for det land, hvor aktien er udstedt (det udstedende selskabs hjemland). 
Se oversigt over ISO-landekoder.

Felt 18 - ASIDNR - 5 karakterer
AS-identen er en identifikation, som VP Securities A/S registrerer alle de indskrevne aktier og beviser under. AS-identen er identisk for alle selskabets udstedte ISIN-fondskoder.  

Aktier indskrevet i VP Securities A/S
Aktier som er indskrevet i VP Securities A/S indberettes med nummeret udstedt af VP Securities A/S.

Aktier der ikke er indskrevet i VP Securities A/S
Er aktien ikke kendt i VP Securities A/S skal felt 18 ASIDNR indberettes som følger:

ASIDNR

Aktier der ikke er indskrevet i VP Securities A/S

88888

Danske aktier optaget til handel på et reguleret marked

00000

Danske aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked

00000

Udenlandske aktier


Felt 19 - OPTTHANDELKODE - 1 karakter
Brug en af nedenstående værdier:

Kode

Forklaring

1

Aktien er optaget til handel på et reguleret marked

2

Aktien er ikkeoptaget til handel på et reguleret marked


Koden skal altid vælges ud fra aktiens status pr. 31.12. i det indkomstår der indberettes om.

Se juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.1.20 for nærmere definition af, hvornår et marked anses for et reguleret eller ikke-reguleret marked.

Felt 20 - DEPOTTYPEKODE - 1 karakter
Brug en af nedenstående koder.

0

Depotet er ikke et nominee eller medarbejderaktiedepot

1

Nominee depot, der ikke er omfattet af 3 og 4. Ved nominee forstås et depot, hvor de deponerede aktier ejes af andre end den registrerede depotindehaver.
Nominee-registreringen bruges også for at opnå administrative lettelser, fx når flere aktieejere deponerer i et fællesdepot.

2

Medarbejderaktier i eget (medarbejderens) depot, omfattet af Ligningslovens §7A. Ordningen er nu ophævet. Koden skal kun bruges i den periode, hvor aktien er båndlagt. Når båndlæggelsesperioden er ophørt skal indberetningen ske med kode 0.

3

Medarbejderaktier i fællesdepot eller virksomhedens depot.

4

Fællesdepot, hvor den registrerede depothaver er det kontoførende pengeinstitut eller anden depotfører.

►5◄

►Beholdning af danske og udenlandske aktier der indgår på en aktiesparekonto◄