Før indberetning skal I tage stilling til, hvilken indberetningsmetode og -kanal I vil bruge. Valget hænger ofte sammen med virksomhedens mulighed for it-understøttelse af indberetningsprocessen.
Der er to digitale indberetningskanaler:
|
Indberetningskanal
|
Enkelt indberetning
|
|
TS-Tele
|
Manuel indtastning
|
|
FTPs Gateway
|
Filoverførsel
|
Det er muligt at vælge kanal efter behov, fx at bruge FTPs Gateway til de store ordinære indberetninger og lave rettelser via TS-Tele.
Vi anbefaler følgende:
Få indberetninger og rettelser
Brug TS-Tele til enkeltvis manuel indtastning, fx ved supplerende indberetning, små datamængder og enkelte rettelser.
TS-Tele er en løsning til manuel enkeltvis indberetning direkte i Skattestyrelsens systemer. Indberetningen skal være fejlfri, før systemet godkender den, og I får derfor ikke fejllister. Det kræver særlig autorisation, at få adgang til direkte indberetning i TS-Tele systemet.
Skriv til os pr. mail til autorisationer@ufst.dk, hvis I ønsker autorisation til brug af TS-Tele.
Anmodningen kan også sendes pr. brev til:
Skattestyrelsen
eKapital 1
Nykøbingvej 76, Bygning 45
4990 Sakskøbing.
Henvendelsen skal mærkes Registrering til rentekontrolordningen.
Vi sender en tilmeldingsblanket, som skal underskrives og sendes retur. I modtager derefter et autorisationsbrev med vejledning til, hvordan I kommer i gang med at bruge TS-Tele.
Mange indberetninger og større datamængder
FTPs Gateway er en indberetningskanal, hvor store filer kan overføres med krypteret SSL forbindelse via FTP. I praksis henvender løsningen sig mest til indberettere med større datamængder, da det kræver teknisk support. Levering af kvittering i form af statusfiler og fejllister sker direkte via FTPs Gatewayen.
Der er tre forudsætninger for at bruge eKapitals FTPs Gateway:
- Installation af en FTPs klient på din computer/server.
- Tilmelding som bruger af Skattestyrelsens FTPs Gateway.
- Indberetter skal have NemID administratorsignatur eller medarbejdersignatur.
De tekniske forhold for brug af FTPs Gatewayen er nærmere beskrevet i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.