Fristen for årsindberetning er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
| Periode | Indberetningsfrist | Genindberetning af afviste indberetninger | Fejlrettelse/korrektion af godkendte indberetninger | Underretningspligt |
| Års-ultimo indberetning: | 20. januar i året efter indkomstårets udløb | Senest 14 dage efter levering af svarfil med fejlliste fra Skattestyrelsen | Straks efter fejl er konstateret | Indberetninger I foretager efter 1. marts 2024. |
| Ved ophør | 10 dage efter ophør | Senest 14 dage efter levering af svarfil med fejlliste fra Skattestyrelsen | Straks efter fejl er konstateret | |
Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.
Detaljerede oplysninger om tidsfrister, formater og produktionskørsler kan I se i afsnit 10, bilag 1.
Udvidelse af den periode, hvor der kan ske indberetning.
Perioden der kan ske indberetning til, er udvidet vedrørende indkomståret 2020 og frem. Der kan indberettes frem til november i det sjette år efter indkomståret.
Supplerende indberetning og rettelser til tidligere indberetninger kan foretages i følgende periode:
| Indkomstår | Tidligst mulige indberetning | Sidste frist for indberetning til systemet |
| 2020 | Første hverdag i uge 51, 2020 | Første hverdag i uge 46, 2026 |
| 2021 | Første hverdag i uge 51, 2021. Men køres først i produktion uge 01, 2022 | Første hverdag i uge 46, 2027 |
| 2022 | Første hverdag i uge 51, 2022. Men køres først i produktion uge 01, 2023 | Første hverdag i uge 46, 2028 |
| 2023 | Første hverdag i uge 51, 2023. Men køres først i produktion uge 01, 2024 | Første hverdag i uge 46, 2029 |
| 2024 | Første hverdag i uge 51, 2024. Men køres først i produktion uge 01, 2025 | Første hverdag i uge 46, 2030 |
Supplerende indberetning og rettelse for 2019 og tidligere indkomstår kan kun ske manuelt og efter nærmere aftale med eKapital.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
I skal give eKapital besked før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts)
Vi vil underrette vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra dem I indberetter om.
Vi er gerne behjælpelige med at give input til underretningsbreve til jeres kunder i forhold til de skattemæssige konsekvenser af for sent eller forkert indberetning.
Når det gælder rettelser se afsnit 7.
Indberetning ved ophør af virksomhed
Ophører jeres virksomhed skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør.
Ophør omfatter almindelig afmeldelse af virksomheden samt fusion, konkurs mv. Når et institut ophører som følge af fusion, er det det fortsættende institut, der overtager det ophørende instituts aktiviteter, pligter og rettigheder. Dette gælder også i forhold til de indberetninger, der tidligere er foretaget af det ophørende institut. Spørgsmål kan stilles til eKapital. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.3.
Test
Vi anbefaler, at I tester jeres filformat inden indberetning.
Testperioden forud for indberetningen ligger i uge 47,48, 49 og 50. Læs mere om test i afsnit 5.