Overordnede regler:

Udbytte i fremmed valuta
Udbytte i fremmed valuta skal omregnes, så indberetningen kan ske i beskatningsvalutaen, som er danske kroner.

Omregn til danske kroner efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet, der er identisk med generalforsamlingsdatoen.
Brug den officielle notering fra Danmarks Nationalbank eller den Europæiske Centralbanks som dagskurs, hvis der ikke sker omveksling i banken i forbindelse med udlodningen.

To ejere
Oplys det fulde beløb på begge udbyttemodtagere (ejerstatuskode 4 eller 5). Vi halverer automatisk alle beløb med ejerstatuskode 4 eller 5, inden beløbet overføres til årsopgørelsen og skatteoplysningerne.

Flere end to ejere
I har pligt til at oplyse identiteten på alle ejere, når depoter oprettet efter 1. januar 2016 har mere end to ejere (ejerstatuskode 1 eller 2).
Oplys det fulde udbyttebeløb på alle ejere.

Decimaler i felt 30
Bemærk at felt 30 afviger fra den generelle regel om indberetning af to decimaler.

Felt 25 - FORTEGN - 1 karakter
Fortegnsfeltet forekommer altid umiddelbart foran alle beløbsfelter.
Oplys altid + (plus) eller - (minus) i fortegnsfeltet.

Felt 26 BRUTTOUDBYTTE - 15 karakterer
Oplys udbyttebeløb før indeholdelse af udbytteskat for den pågældende aktie.

Felt 27 NETTOUDBYTTE - 15 karakterer
Oplys udbyttebeløb efter indeholdelse af udbytteskat for den pågældende aktie.

Fra 1/1-2016 skal der oplyses om den indeholdte udbytteskat på udenlandske aktier.
Det medfører, at udenlandsk udbytte skal indberettes med bruttoudbytte i felt 26 og nettoudbytte i felt 27, samt indeholdt udenlandsk udbytteskat i felt 32.

Omkostninger i forbindelse med transaktionen må ikke fratrækkes ved opgørelse af nettobeløbet.

Det kan forekomme at et dansk selskab også anses for hjemmehørende i fx USA, hvorfor der i udbytte fra selskabet skal indeholdes både dansk udbytteskat og amerikansk udbytteskat.
I denne situation skal det samlede bruttoudbytte oplyses, men samtidig er det kun den danske udbytteskat som skal oplyses.
Den udenlandske udbytteskat skal ikke påvirke indberetningen.

Eksempel - en dansk aktionær ejer aktier der giver et udbytte på 1.000 kr.

Udbytte

Dansk udbytteskat 27%

Amerikansk udbytteskat 30%

Nettoudbetaling til kunden

1.000

270

300

430

 

Indberetning af udbytteskat og nettoudbytte ser sådan ud:

Bruttoudbytte felt 26

Udbytteskat felt 32

Nettoudbytte felt 27

1.000

270

730


Felt 28 Udbytteskatteprocent - 5 karakterer
Oplys udbytteskatteprocenten på udbytte fra alle danske aktier mv.

Ved depotkode ASK, skal udbytteskatteprocent indberettes med 00000 for at undgå afvisning.

Indeholdelsesprocent ved udlodning:

Forklaring

2018

2019

2020

Personer

Ved indberetning på personer, må udbytteprocenten ikke være 0 med mindre depotkode er
KAP, ASK eller papirlandekoden er forskellig fra DK.

27%

27%

27%

Selskaber

Moderselskaber, koncernselskaber, et selskab, som har et frikort udstedt af Skattestyrelsen.

0%

0%

0%

Selskab

Investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 - der er hjemmehørende her i landet og investeringsstitutter med minimumsbeskatning jf. ligningslovens § 16 C - der er hjemmehørende her i landet.

15%

15%

15%

Selskab

Selskaber omfattet af Selskabsskattelovens § 1 og Fondsbeskatningsloven.

22%

22%

22%

Selskab

Danske selskaber der har skattefri porteføljeaktier.

15,4%

15,4%

15,4%

Selskab

Andre selskaber end ovenfor nævnte.

27%

27%

27%

 
Felt 29 FORTEGN KUN TIL ANTAL STK - 1 karakter
Fortegnsfelt til antal stk. felt 30.
Oplys altid +(plus) eller - (minus) i fortegnsfeltet.

Felt 30 ANTAL STK - 18 karakterer
Oplys antal aktier mv., der har givet udbytte.
Vær opmærksom på, at antal skal oplyses med 6 decimaler uden komma.
Negativt fortegn kan kun forekomme ved rettelser og ved samtidig brug af rettekode 1.

Felt 31 FORTEGN KUN TIL INDEHOLDT UDBYTTESKAT - 1 karakter
Fortegnsfelt til indeholdt udbytteskat felt 32.
Oplys altid + (plus) eller - (minus) i fortegnsfeltet.

Felt 32 INDEHOLDT UDBYTTESKAT - 15 karakterer
Oplys den faktiske indeholdte danske udbytteskat på udbytte fra danske aktier og den faktiske indeholdte udenlandske udbytteskat på udbytte fra udenlandske aktier mv.

Ved depotkode ASK, skal udbytteskatbeløbet indberettes med 0 for at undgå afvisning.

Der kan være danske selskaber som også anses for hjemmehørende i fx USA, hvorfor der i udbytte fra selskabet skal indeholdes både dansk og amerikansk udbytteskat. Ved indberetning af udbytteskat skal det samlede bruttoudbyttebeløb indberettes men kun den danske udbytteskat. Den udenlandske udbytteskat skal ikke påvirke indberetningen.

Eksempel

Udbytte

Dansk udbytteskat 27%

Amerikansk udbytteskat 30%

Nettoudbetaling til kunden

1.000

270

300

430


Indberetning af udbytte

Bruttoudbytte felt 26

Udbytteskat felt 32

Nettoudbytte felt 27

1.000

270

730