Ved udbytte forstås alt hvad et selskab udlodder til sine aktionærer, og som efter ligningsvejledningen § 16 A anses for udbytte.

Udbytte af aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 (jf. Selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 19) skal indberettes til eKapitals system IFPA - indberetning om udlodning fra investeringsforeninger og ikke til system UDBY - aktieudbytte.
Se indberetningsvejledning til system IFPA på www.skat.dk/ekapital.

Indberetningspligten omfatter fx også udlodninger fra følgende typer af værdipapirer:

  • Aktier
  • Anparter
  • Andelsbeviser

Værdipapirer indskrevet i VP Securities A/S
Skattestyrelsen udstiller listen over samtlige værdipapirer indskrevet i VP Securities A/S med angivelse af den papirtype, fx aktie eller tegningsret, som værdipapiret er registreret med hos VP Securities A/S.

Listen kommer i flere udgaver og findes som bilag under Årsbrevet og på skat.dk/ekapital.

I 2019 udstilles listen i 5 udgaver:

  • 1. udgave, primo juli 2019 med Årsbrevet
  • 2. udgave, medio august 2019
  • 3. udgave, medio november 2019
  • 4. udgave, primo januar 2020
  • 5. udgave, medio februar 2020

Opmærksomheden henledes på, at de klassifikationer, der fremgår af listen, er dem som de udstederansvarlige udbydere har foretaget gennem det klassifikationssystem, som VP Securities A/S har stillet til rådighed. Det betyder, at klassifikationerne ikke er verificeret af Skattestyrelsen.