Medarbejderaktier og felt 18
Brug kun kode 2 i felt 18 DEPOTTYPEKODE, når der er tale om medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A (ordningen er nu ophævet) og kun i den periode, hvor aktien er båndlagt.

Efter båndlæggelsesperioden bruges kode 0 i felt 18.

Brug kode 0 i felt 18 DEPOTTYPEKODE, når en medarbejderaktie ikke er omfattet af ligningslovens § 7 A, og placeret i medarbejderens eget depot.

Indeholdt både dansk og udenlandsk udbytteskat og felt 32
Danske selskaber som også anses for hjemmehørende i fx USA, skal indeholde både dansk og amerikansk udbytteskat. Ved indberetning af udbytteskat skal det samlede bruttoudbyttebeløb indberettes, men kun den danske udbytteskat. Den udenlandske udbytteskat skal ikke indberettes.

Eksempel - en dansk aktionær ejer aktier, der giver et udbytte på 1.000 kr.:

Udbytte

Dansk udbytteskat 27%

Amerikansk udbytteskat 30%

Nettoudbetaling

1.000

270

300

430


Indberetning af udbytteskat og nettoudbytte ser sådan ud:

Bruttoudbytte felt 26

Udbytteskat felt 32

Nettoudbytte felt 27

1.000

270

730