Indberetning af rentenyder 
Der er indført en ny pligt til at indberette om en eventuel rentenyder, når der indberettes om udbytte af aktier. En rentenyder er den person, som har ret til afkast af en kapital, som personen ikke selv ejer.

Pligten trådte i kraft den 1. januar 2019 og gælder for den løbende indberetning af udbytter fra danske aktier som foretages i 2019 og fremover. Pligten gælder også for udbytter af udenlandske aktier ved årsultimoindberetningen for 2019.

Der indføres ikke i første omgang en ny ejerstatuskode til indberetning om rentenyder.

Indberetningen skal ske med de ejerstatuskoder, der også bruges ved indberetning om kapitalejere, der modtager udbytte.

Se afsnit 10, bilag 7 for eksempel på indberetning af rentenyder.

Aktiesparekontoen
Til brug for indberetning af udbytter fra danske selskaber, der modtages på en aktiesparekonto, er der fra 1/1-2019 indført en ny depotkode  ASK (felt 24). Depotkode ASK skal anvendes ved den løbende indberetning af udbytter for indkomståret 2020. Udbytte af udenlandske aktier, der indgår i en aktiesparekonto, er ikke omfattet af indberetningspligten.

Da en aktiesparekonto kun kan oprettes af fuldt skattepligtige fysiske personer og kun have én ejer, kan indberetning af udbytte med depotkode ASK kun foretages med samtidig indberetning af CPR.nr. og med indberetning af ejerstatuskode 0 eller 1, hvis aktiesparekontoejer flytter til udlandet.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat af aktier, der indgår på en aktiesparekonto. Når der indberettes med depotkode ASK, skal udbytteskatteprocent (felt 28) indberettes med 00000 og udbytteskatbeløbet (felt 32) med 0, for at undgå afvisning.

Nul-indberetning
Med virkning for indberetning vedrørende 2019 er det blevet et krav, at det skal oplyses til Skattestyrelsen, hvis I ikke har noget at indberette om, se afsnit 1.2.1.

Identifikationsoplysninger
Bemærk afsnit 1.4, 1.4.1 og 1.4.2 om identifikationsoplysninger af kunden er omskrevet og præciseret.

Datastrukturen
Felt 18 er omdøbt fra NOMINEEMEDARB-AKTIEKODE til DEPOTTYPEKODE.