Indberetningen skal indeholde oplysninger om
- Foreningens cvr-nr./se-nr.
- Gavegivers cpr-nr. eller cvr-nr./se-nr.
- Årstal
- Årets gaver og/eller årets betalte løbende ydelser
- Kodeværdi for gaven og/eller ydelsens art.
I skal bruge cpr-nr., hvis gavegiver er en person eller en personligt ejet virksomhed. Er giver et selskab, en fond eller en anden juridisk person, skal I bruge givers cvr-nr. eller se-nr.
I indberetningen skal I angive, om der er tale om gaver eller om løbende ydelser. Se hvordan under de respektive afsnit om indberetning ved indtastning enkeltvis eller ved filoverførsel.
I kan indtaste gaver og løbende ydelser enkeltvis i TastSelv Erhverv i løbet af året, efterhånden som gaverne eller ydelserne modtages, eller på én gang. Det er især praktisk, hvis foreningen løbende modtager mindre beløb. Hvis foreningen har modtaget et større antal - 30 eller mere - er det nemmest at danne en fil med oplysningerne, som så overføres på én gang til Skattestyrelsen.
I kan overføre flere filer på en gang. Fx hvis store filer deles. Filer der overføres, må indeholde op til 25.000 linjer. Det er muligt, efterfølgende at sende filer ind, f.eks. med rettelser.