Indberetning af ændringer til tidligere indberetninger
I skal underrette anpartshaveren, når I foretager rettelser til en tidligere indberetning.
Det kan være nødvendigt at lave ændringer til tidligere indberettede og godkendte anpartsoplysninger.
Der kan typisk være tale om korrektion af et for lille eller for stort indberettet beløb. Der kan også være tale om rettelser vedrørende forkert personnummer, virksomhedsartskode, anskaffelseskode/dato eller anden fejlagtig oplysning.
Korrektion af indberettede beløb sker normalt ved, at der korrigeres med den positive eller negative forskel mellem det tidligere indberettede beløb og det korrekte beløb (difference indberetning). Alle forkerte beløb korrigeres på samme blanket. I beløbsfelter, der ikke skal korrigeres, angives 0 (nul).
Ændringsindberetningen indsendes med samme identifikationsoplysninger m.m. som den oprindelige indberetning (cpr- eller cvr-/se-nr., ejerstatus, anskaffelseskode/dato, antal andele m.m.).
Rettekoden indberettes med 1 (ændring til tidligere indberetning).
Genindberetning af afviste indberetninger oplyst fra Skattestyrelsen kan foretages via samme indberetningskanel som den ordinære indberetning.
Vedrørende ændringer i øvrigt f.eks. i tilfælde, hvor der konstateres indberetning af for stort eller for lille beløb, eller indberetning på forkert person, henvises til den generelle vejledning vedrørende indberetning til anpartskontrolsystemet.
Annullering af godkendt indberetning
Hvis I fejlagtigt har indberettet på en forkert anparthaver, skal I foretage en annullering af denne indberetning.
Dette skal I gøre ved at gentage den fejlagtige indberetning med modsat fortegn i alle beløbsfelter, og brug rettekode 1.
Annulleringsindberetningen indsendes med samme identifikations oplysninger m.m. som den oprindelige indberetning (cpr- eller cvr-/se-nr., ejerstatus, anskaffelseskode/dato, antal andele m.m.).