Det fælles skatteregnskab opgøres for hver enkelt virksomhed/selskab for sig og indsendes sammen med revideret årsregnskab til anpa@sktst.dk
Der skal indberettes standardoplysninger om andel mv. for samtlige anpartshavere - altså også for de ejere, som på grund af et afvigende afskrivningsgrundlag afskriver forskelligt fra de øvrige ejere. De anpartshavere, som ikke kan anvende de indberettede oplysninger om afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, skal korrigere i forbindelse med, at de giver oplysninger.
Fælles skatteregnskab
Det fælles skatteregnskab udarbejdes efter skattelovgivningens almindelige regler, dog med følgende faste opgørelsesprincipper:
- Regnskabet udfærdiges for kalenderåret. Ligningsrådet kan dog dispensere herfra.
- Renteindtægter og renteudgifter skal fordeles over den periode, renterne vedrører.
- Virksomheden kan efter gældende regler vælge afskrivnings- og nedskrivningssats, men satsen skal være fælles for ejerne.
Det fælles skatteregnskab opgøres for hver enkelt virksomhed/selskab for sig.