Den indberetningspligtige registrerer cpr-nr. eller cvr-nr. for anpartshaverne. Disse oplysninger skal sammen med oplysninger fra skatteregnskabet om andel af indkomst og formue, ejerandel og ejerperiode m.v. indberettes en gang om året.
Skatteyderne skal underrettes om, hvad der er indberettet.
Der skal kun indberettes på fysiske personer (personer der beskattes personligt). Personer der ejer anparter i et vedvarende energianlæg, og opgør det skattemæssige resultat efter skematisk metode skal der ikke indberettes om. Det er personen, der lader sig beskatte efter den skematiske regel, der selv skal oplyse disse oplysninger på oplysningsskemaet. Reglerne står i ligningslovens § 8 P, stk. 6.