En obligation er et gældsbrev, også kaldet en fordring. Begrebet obligation bruges som navn for et af flere ensartede gældsbreve (massegældsbreve).
Ejeren eller køberen af en obligation har de rettigheder, der er beskrevet i obligationen, fx nominel værdi, rentestørrelse og udløbsdato.
I Danmark og i langt de fleste andre lande er børsnoterede obligationer udstedt elektronisk og findes ikke fysisk.
Obligationer grupperes i kategorier:
- Statsobligationer udstedt af en suveræn stat
- Realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter
- Virksomhedsobligationer udstedt af selskaber og
andre erhvervsvirksomheder - Præmieobligationer (statslige præmieobligationer udstedes
ikke længere, og serierne bliver ikke forlænget ved udløb) - Medarbejderobligationer (udstedes ikke længere)
Obligationer kaldes også:
-
- Konvertible obligationer, når de kan konverteres til aktier.
- Struktureret fordring, når afkastet følger et underliggende aktiv, fx et aktieindeks (►fx certifikater og strukturerede obligationer◄).
Værdipapirer indskrevet i Euronext Securities
Skattestyrelsen udstiller listen over samtlige værdipapirer indskrevet i Euronext Securities med angivelse af fx papirtype, skattemæssig klassifikation mv., som værdipapiret er registreret med hos Euronext Securities. Listen finder I på www.skat.dk/ekapital vælg Årsbreve, vælg Klassifikationslister.
Opmærksomheden henledes på, at de klassifikationer, der fremgår af listen, er dem som de udstederansvarlige udbydere har foretaget, gennem det klassifikationssystem som Euronext Securities har stillet til rådighed.
Det betyder, at klassifikationerne ikke er verificeret af Skattestyrelsen