En obligation er et gældsbrev, også kaldet en fordring. Begrebet obligation bruges som navn for et af flere ensartede gældsbreve (massegældsbreve).

Ejeren eller køberen af en obligation har de rettigheder, der er beskrevet i obligationen, fx nominel værdi, rentestørrelse og udløbsdato.

I Danmark og i langt de fleste andre lande er børsnoterede obligationer udstedt elektronisk og findes ikke fysisk.

Obligationer grupperes i kategorier:                                                                                        

  • Statsobligationer udstedt af en suveræn stat
  • Realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter
  • Virksomhedsobligationer udstedt af selskaber og
    andre erhvervsvirksomheder
  • Præmieobligationer (statslige præmieobligationer udstedes
    ikke længere, og serierne bliver ikke forlænget ved udløb)
  • Medarbejderobligationer (udstedes ikke længere)

Obligationer kaldes også;

  • Konvertible, når de kan konverteres til aktier.
  • Struktureret, når afkastet følger et underliggende aktiv, fx et aktieindeks.                     

Skattestyrelsen udstiller listen over samtlige værdipapirer indskrevet i VP Securities A/S med angivelse af papirtype, fx obligation eller struktureret obligation.

Listen kommer i flere udgaver og findes i Årsbrevet og på skat.dk/ekapital.

I 2019 udstilles listen i 5 udgaver:

1. udgave, primo juli 2019 med Årsbrevet
2. udgave, medio august 2019
3. udgave, medio november 2019
4. udgave, primo januar 2020
5. udgave, medio februar 2020

Opmærksomheden henledes på, at de klassifikationer, der fremgår af listen, er dem som de udstederansvarlige udbydere har foretaget, gennem det klassifikationssystem som VP Securities A/S har stillet til rådighed. Dette betyder, at klassifikationerne ikke er verificeret af Skattestyrelsen.